The perfect guide to the casino

Rønnow spøger i FC København og Brøndby IF

Frederik Rønnow er ude i kulden i Tyskland, og det vil ikke være overraskende, hvis den danske landsholdsreserve vender hjem til Superligaen i næste sæson, vurderer dansk transferguru.

Frederik Rønnow har spillet den netop overståede sæson på lån for Bundesligaens fiaskohold Schalke 04, som er rykket ned i den næstbedste tyske række med et brag.

Den tidligere Brøndby-keeper var lidt inde og ude af holdet, men Schalke 04 ser ingen fremtidig førstekeeper i ham, og derfor har de returneret ham til Eintracht Frankfurt, der ejer ham.

Læs også: Attraktiv lønpakke: FCK vil købe Brøndby-favorit

Eintracht Frankfurt har dog heller ikke planer om at bruge Frederik Rønnow, som af den grund skal kigge sig om efter en ny arbejdsgiver i løbet af sommerens transfervindue.

Ifølge den anerkendte transferjournalist Søren Sorgenfri er der en god mulighed for, at 28-årige Frederik Rønnow dropper udenlandseventyret og vender hjem til Superligaen.

I sin Transfer Talk hos NordicBet afslører han nemlig, at Frederik Rønnow spøger i hovedstadsklubberne FC København og Brøndby IF.

– Bliv ikke overrasket, hvis han returnerer til Superligaen til en af de to store hovedstadsområdeklubber, lyder det fra Søren Sorgenfri i sit skriv om den danske landsholdskeeper.

Læs også: Farvel og tak: Angriber færdig i Brøndby

Ydermere beretter han, at det ikke bliver nogen dyr fornøjelse for en af de to klubber, da Frederik Rønnow kun har et år tilbage af sin kontrakt, mens Eintracht Frankfurt gerne vil af med ham.

FC Københavns keepersituation er usikker, efter Peter ‘PC’ Christiansen har udtalt, at ingen skal føle sig sikker i klubben, mens det heller ikke er nogen hemmelighed, at Jess Thorup har svært ved at finde sin favoritkeeper mellem Sten Grytebust og Kalle Johnsson.

Brøndby IF jagter også en ny førstekeeper, efter Marvin Schwäbe har forladt klubben på en fri transfer. Frederik Rønnow har en succesfuld fortid i klubben og vil derfor være et godt bud på et sommerkøb.

Søren Sorgenfris Transfer Talk er i denne omgang baseret på snakke med kilder med indsigt i landsholdsspillernes situation og forventninger til sommerens spillermarked, som han selv formulerer det.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: De bedste kampe i EM-historien: Dengang ‘Faxe’, Vilfort, Schmeichel og alle de andre sørgede for dansk fodbolds allerstørste triumf!

Læs også: Brøndby vil gå imod transferstrategien: Har tidligere stjernespiller på blokken

Læs også: Sikker på Schwäbe-farvel: Nævner to mulige afløsere fra Superligaen

Læs også: Tre af verdens største klubber jagter Brøndbys vidunderdreng med voldsomt prisskilt

OVERSIGT

Scroll to Top