The perfect guide to the casino

Brøndbys travle sommer: Sælger profiler for millioner og køber dyrt flop ud af kontrakten

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: ‘Han giver os ro og coolness’ – Niels Frederiksen roser Vigen!

Brøndbys sommer bliver travl, og Carsten V. Jensen skal måske have opdateret sit mobilabonnement, for linjen bliver varm.

Om ti kampe slutter sæsonen, og Brøndby kan stå som mestre, hvis de holder deres føring på to point, som de har til FC Midtjylland i skrivende stund.

Uanset hvilken medalje det ender med, får Carsten V. Jensens travlt til sommer, for der kommer stor aktivitet omkring en række spillere.

Men hvem bliver solgt?

Andreas Maxsø, 23 millioner kroner:

Andreas Maxsø har fået grønt lys til at skifte i sommeren 2021. Det var en aftale, som man indgik med ham, da man hentede ham for to år siden.

Ekstra Bladet har berettet om en frikøbsklausul på 23 millioner kroner, så det ligner sikkert, at midtstopperen til sommer er fortid i Brøndby.

Jesper Lindstrøm, 50 – 65 millioner kroner:

Jesper Lindstrøm ligner også et sikkert salg i Brøndby, eftersom han er klubbens klart hotteste salgsobjekt.

Carsten V. Jensen ærgrede sig over, at man ikke smedede, mens jernet var varmt i forbindelse med salget af Hany Mukhtar.

Den fejl vil han næppe begå, så det betyder, at Jesper Lindstrøm skal videre til sommer. Spilleren virker i sine udtalelser også til at være lun på et sommerskifte.

Brøndby krævede i vinter omkring 50 millioner kroner fo ham – den pris kan nemt have fået et hak op, så den overstiger 60 millioner kroner.

Derudover forventes det også, at Marvin Schwäbe, Hjörtur Hermannsson og Lasse Vigen forlader klubben. Det bliver dog på en fri transfer.

Læs også: Dame N’Doye flirter med sensationelt FCK-comeback

Mulig boblere til salg:

Simon Hedlund, 8-9 millioner kroner:

Simon Hedlund har været rygtet væk fra klubben flere gange, og det virker heller ikke urealistisk, at der til sommer vil være disse rygter igen.

Svenskeren har spillet sig op i de seneste måneder, men han ønsker også et nyt eventyr, så et salg på knap ti millioner kroner virker muligt.

Morten Frendrup, 30 millioner kroner eller derover:

Morten Frendrup er på kort tid blevet en profil på Brøndbys midtbane, og den 19-årige midtbanespiller har været rygtet til Club Brügge.

Brøndby er dog ikke voldsomt interesserede i at sælge ham, og Morten Frendrup har intet problem med at blive et par sæsoner endnu.

Det ligner ikke et salg, men et stort bud kan få begge parter på andre tanker.

Han bliver KØBT ud

Det er sjældent, at fodboldspillere får millioner ned i lommen for at rive sin kontrakt i stykker, men det sker formentlig til sommer i Brøndby.

Ekstra Bladet har tidligere vurderet, at Carsten V. Jensen vil forsøge at købe Ante Erceg ud af det sidste år af kontraktperioden.

Han vil i sin sidste kontraktperiode have tre millioner kroner til gode i Brøndby, men mod et mindre beløb kan han smutte på en fri transfer.

En kæmpe flop-signing, som skal væk fra lønningslisten. Alternativt kan han igen blive lånt ud, men så hænger Brøndby stadig på store dele af lønnen.

SVINER BRØNDBY-STOPPER – SE INDSLAGET HERUNDER!

Læs også: To FCK’ere, PL-stjerner og én fra det nuværende hold: Her er Brøndbys drømme-‘talenthold’

Læs også: Rygte: Topklub vil sprænge transferrekorden – Så mange millioner får Brøndby for ‘Jobbe’

OVERSIGT

Scroll to Top