The perfect guide to the casino

Gør det modsatte af Wilczek: Brøndby-fans hylder Jung efter exit-snak

Brøndbys fans er vilde med Anthony Jung, som offentligt har bekræftet sit ønske om at forlade klubben ved kontraktudløb. Jeg har en svaghed for ærlige spillere, lyder en af meldingerne.

Anthony Jung gik for nyligt ud og bekræftede, at han afsøgte mulighederne for at vende hjem til Tyskland i løbet af det transfervindue, der smækkede i tidligere på månenden.

Det skete i et interview med fanmediet 3point.dk, hvor han sagde:

– Der var noget interesse for mig fra nogle forskellige bejlere i Tyskland. Jeg var også interesseret, da jeg selvfølgelig gerne ville høre, hvad de kunne tilbyde. Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg altid gerne har ville bevise hvad jeg kan i den tyske liga. Man ved selvfølgelig ikke hvornår det sker, men når der kommer et opkald fra Tyskland, så er jeg lydhør, sagde han til fanmediet.

Interviewet er ikke gået ubemærket hen, eftersom en af Brøndbys stærkeste forsvarsspillere melder sig på vej væk, men alligevel er får tyskeren store roser fra klubbens fans.

De hæfter sig nemlig ved Anthony Jungs ærlighed – noget som en vis polak kunne have lært noget af, eftersom Kamil Wilczek fortalte, at det var ‘en gang Brøndby, altid Brøndby’ kort inden han skiftede til FC København.

Og det er også ærligheden, der bliver påpeget flere gange på det sociale medie, Twitter.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Frimann om tidligere BIF-spilleres reaktioner: ‘Bryder mig ikke om det – der må være en kollegial respekt’!

Læs også: Instagram-kongen fortsætter: Jan Bech poster guldmedalje-emoji på sin profil

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top