The perfect guide to the casino

Kasper Fisker raser mod Brøndby: ‘Jeg er pisse vred og fucking sur’

Kasper Fisker var slet ikke tilfreds med sin sidste tid i Brøndby IF. Det kommer til syne i TV-serien ‘Familien Fisker’, hvor han sætter ord på sin sidste tid i klubben.

Kasper Fisker forlod Brøndby IF over sommeren efter tre år, og det var en dramatisk afsked, han fik med klubben.

Midtbanemanden ville nemlig rigtig gerne forlænge, og han var klar til at sluge en vild lønnedgang, hvilket du kan læse om HER.

Carsten V. Jensen sagde dog nej tak, og så måtte deres veje skilles, og selvom der udadtil blev givet en afskedskamp med blomster og spilletid på hjemmebane mod FC Midtjylland, så lignede det en grim afsked.

Efter sin sidste træning i klubben fik han nemlig at vide, at han ikke var udtaget til kampen mod FC Midtjylland. Den sidste kamp på Brøndby Stadion, som havde udset som sin afskedskamp.

– Jeg har fået at vide, at jeg er 19. mand. Jeg skal have blomster og et pænt farvel, men jeg kommer ikke på banen. Jeg er ikke i truppen, siger en tydeligt skuffet Kasper Fisker fra bilen ude foran Brøndby Stadion.

Han har meget svært ved at forstå det.

– Jeg forstår det virkelig ikke. Jeg synes sgu ikke, at det er i orden. Om jeg så havde ét ben, burde jeg have været med og komme ind to minutter før tid. Jeg er pisse vred og virkelig ked af det, raser han.

Da han er i sommerhus med familien for at bearbejde skuffelsen, får han dog et opkald. Han er med på yderste mandat, da holdet er blevet ramt af en skade.

– Der er en, der er blevet skadet, så jeg er med i truppen alligevel. Jeg blev jo fucking sur og skuffet over beslutningen, og nu er jeg så med på en skade. Men jeg håber bare, jeg kommer ind og siger farvel.

Kasper Fisker fik sit ønske opfyldt. Den 32-årige midtbanemand kom ind seks minutter før slutfløjt mod FC Midtjylland, og han fik store klapsalver fra klubbens fans.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Brøndby ser sig selv som folkets klub, mens FCK er forretning: Kommentator reagerer på Jan Bechs sviner!

Læs også: Instagram-kongen fortsætter: Jan Bech poster guldmedalje-emoji på sin profil

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top