The perfect guide to the casino

Durmisi nægter comeback: CV åbner døren for venstrebacken

Riza Durmisi indikerede, at han ikke vendte tilbage til Brøndby IF under Carsten V. Jensens ledelse, men fodbolddirektøren bager ikke nag over venstrebackens bitterhed over det missede skifte.

Riza Durmisi var mildt sagt ikke tilfreds med, at han ikke kom til Brøndby IF i det netop overståede transfervindue, for han hævdede, at parterne havde en aftale.

Til B.T. sagde han kort efter transferdeadline-day, at han ikke ville vende tilbage til Brøndby IF, så længe der var én bestemt mand i ledelsen – formentlig Carsten V. Jensen.

– Folk skal ikke tvivle på min loyalitet over for Brøndby, og de rigtige folk ved, hvor meget jeg har lagt i aktieemissionen, men før jeg kommer tilbage, skal én i ledelsen væk, og det er kun for Brøndbys bedste, at jeg siger det her.

Læs også: Kommende storhandler: Juventus kigger mod Brøndby IF

Carsten V. Jensen er dog ikke sur over, at Riza Durmisi kaster med mudder i pressen. Han fortæller, at døren er åben for venstrebacken – bare ikke lige nu.

– Han må vente lidt endnu (med at komme tilbage red.). Det er også en form for kærlighedserklæring, når man er skuffet over, at man ikke kan komme tilbage til Brøndby IF, siger Brøndbys fodbolddirektør til Eurosport.

– Vi skal selvfølgelig altid anerkende, når store spillere fra Brøndby vil tilbage, men tingene skal også være realistiske, og det var de ikke.

Riza Durmisi er nu i SS Lazio, hvor han håber at kunne skifte væk fra i vinterens transfervindue. Brøndby er dog ikke på tegnebrættet for ham.

– Jeg skifter klub til vinter. For at spille og også for at have en chance for at komme med til EM. Og nej, du behøver ikke spørge om det, jeg kommer ikke til Brøndby til vinter, har han tidligere sagt til B.T.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: SE NIELS FREDERIKSENS KOMMENTAR EFTER 0-2-NEDERLAGET TIL SØNDERJYSKE SØNDAG EFTERMIDDAG!

Læs også: Instagram-kongen fortsætter: Jan Bech poster guldmedalje-emoji på sin profil

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top