The perfect guide to the casino

Ståle Solbakken: Jeg kan ikke kræve mere af Fischer

Ståle Solbakken er tilfreds med Viktor Fischer, som langt om længe er tilbage igen.

Efter flere meget lange skadesforløber er Viktor Fischer tilbage igen for FC København, men han har langt op til det tårnhøje niveau, som han viste i starten af sin FCK-tid.

Ståle Solbakken er dog ikke særlig bekymret, og det vigtigste lige nu, er at dosere Fischer spilletid.

– Jeg synes ikke, han så frustreret ud. Jeg synes, han arbejdede rigtig hårdt for holdet, siger FCK-bossen om Fischer efter 3-0-sejren over Piast til klubbens egen hjemmeside og fortsætter:

– Det, der er vigtigt, er, at Viktor Fischer jo ikke har spillet fodbold i syv-otte-ni måneder. Han har ikke spillet mange minutter efter jul, samtidig med at han var ud og ind med skader før jul, hvor han heller ikke spillede meget.

Læs også: Er dét Brøndby-bomben? KÆMPE fan-favorit på vej tilbage til Vestegnen

– Han var ikke en del af det hold, der spillede mod Istanbul og Manchester United. Han har spillet en halv kamp mod Lyngby, en halv mod Silkeborg og 20 minutter mod OB. Det vigtigste er at holde ham skadesfri. Det er umuligt at kræve mere af ham på dette tidspunkt, og det eneste, der hjælper, er at spille kampe.

– Mod Piast kunne han have scoret i første halvleg, han kunne lave en assist, hvilket han også kunne mod Brøndby. Jeg ser, at han er på rette vej, men du har jo helt ret i, at han fortsat mangler ‘Fischer-trademarks’ i form af mål, assists og skud, men det er helt umuligt, når han har været ude så længe.

Læs også: Blev købt som den helt store stjerne: Nu overvejer Brøndby at købe ham ud af aftalen

– Det vigtigste for mig er, at han stoler mere og mere på sin fysik, og at han er på vej tilbage. Han har trænet hårdt, for Ben Rosen (FCK’s nye fysiske træner, red.) har kørt ham hårdt, så jeg er meget tilfreds med, at han ikke har fået noget tilbagefald, siger Ståle Solbakken.

Indtil videre har Viktor Fischer spillet 92 kampe for FC København, hvor det er blevet til 23 mål og 35 oplæg. Han kom til klubben fra Mainz i januar 2018.

VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Retro: To år siden at Fischer satte Brøndby på plads – gense højdepunkterne her.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top