The perfect guide to the casino

Liverpool-status: Nu vinder de igen – spadserer de lige til andet mesterskab på stribe?

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Frisør afslører det på Instagram: Brøndby-angriber færdig

Liverpool kan godt vinde mesterskab nummer to på stribe. Men det er ikke sikkert, at de gør det. Og de kommer til at kæmpe hårdere for det.

Reelt var det forbi allerede ved juletid sidste år.

Liverpool hungrede efter at vinde mesterskabet for første gang i 30 år – og for første gang nogensinde i tiden med Premier League. Og til jul havde Jürgen Klopps tropper allerede opbygget et forspring, der var så stort, at ligaen egentlig var afgjort.

Læs også: Er dét Brøndby-bomben? KÆMPE fan-favorit på vej tilbage til Vestegnen

Hvis mesterskabet skulle kikse, skulle Liverpool for det første begynde at spille usandsynligt ringe. Og samtidig skulle Manchester City – den eneste realistiske konkurrent – på det nærmeste vinde resten af kampene.

Ingen af delene skete naturligvis. Seks runder før tid kunne Liverpool også matematisk kåres til engelsk mester – en suveræn en af slagsen.

Læs også: Breaking: Tidligere FCK-stjerne vil hjem – Klar til at sluge lønnedgang

Nu har Liverpool lagt fra land med to sejre i den nye sæson. Gentager historien sig? Løber Liverpool bare fra alt og alle igen?

Svaret er nej. Og det er der flere grunde til

Konkurrenterne

Manchester City har kun spillet en kamp, og den vandt mestrene fra 2018 og 2019 med 3-1 over Wolverhampton. Der er ingen tvivl om, at de blå fra Manchester – ligaens mest målfarlige hold i sidste sæson – meget gerne vil hævne sig.

Det samme vil Manchester United, der var ligaens bedste hold fra februar måned, og som på den baggrund kravlede op på en tredjeplads. Derfor var det også både skidt og overraskende, at de lagde fra land med et nederlag på egen bane til Crystal Palace, som de fleste havde regnet med ville ligge i bunden, men som foreløbig har vundet deres første to kampe. Man må forvente mere fra ‘De Røde Djævle’ i de næste kampe.

Derimod tvivler man lidt mere på Chelsea, selvom de har oprustet gevaldigt. Nederlaget på 0-2 til netop Liverpool antyder også, at det måske først bliver i 2021-22, at Frank Lampards mandskab bliver en trussel for førstepladsen.

Man skal heller ikke underkende Tottenham og Arsenal, men man tvivler lidt på, at London-rivalerne kan stå distancen i en lang sæson.

Selve spillet

Liverpool vandt den første kamp på hjemmebane mod Leeds med 4-3. Det var i sig selv godt nok, men det må alligevel bekymre en smule, at et oprykkerhold kan score tre gange på Anfield. Leeds vidste tydeligvis godt, hvor de kunne gøre ondt på Liverpools forsvar, der heller ikke i den afsluttende fase af sidste sæson var helt stabilt. Og det er skrevet, selvom man ikke skal lægge alt for meget i resultaterne, efter at mesterskabet var i hus. Her var det trods alt så som så med motivationen for Liverpool.

Efter sejren over Leeds blev det som nævnt 2-0 ude over Chelsea. Men med til historien hører jo, at Chelsea kun var ti mand i hele anden halvleg, efter at danske Andreas Christensen blev udvist ved stillingen 0-0 i første halvleg.

I anden halvleg kludrede Chelsea-målmand, Kepa Arrizabalaga, i det, mens Liverpools målmand, Alisson Becker, på sin side reddede et straffespark fra Chelseas Jorginho. (Du kan se straffesparket og redningen på videoen øverst på siden).

Det er naturligvis også en slags klasse at udnytte et rødt kort og dårligt målmandsspil, og at man selv har en målmand, der kan tage med hænder.

Men det ændrer ikke ved, at Chelsea var godt med i første halvleg, og at man ganske enkelt kan tvivle på, om Liverpool havde vundet kampen, hvis den var sluttet med 22 spillere på banen.

Champions League

Premier League var i sidste sæson den klare førsteprioritet for Liverpool, der var forsvarende Champions League-mestre.

Det bar indsatsen unægtelig også præg af. Nederlag til Napoli i puljespillet og samlet nederlag til Atlético Madrid i ottendedelsfinalen imponerede ingen.

Der er slet ikke tvivl om, at Liverpools ledelse som forsvarende engelske mestre vil satse på at nå længere end til en ottendedelsfinale i den kommende sæson.

Og kommer Liverpool langt i turneringen, kan europæiske kampe sagtens komme til at forstyrre i ligaen – især hvis der bliver tale om et mere snævert kapløb end sidste sæson.

Skader

Skader og karantæner kommer altid, når man ikke har brug for dem. Og de har det af en-eller-anden mærkelig årsag med at komme i stimer.

Problemet er, at ingen ved, hvornår de kommer. Men en af forklaringerne på Liverpools stabilitet og suverænitet i sidste sæson var, at Jürgen Klopp meget ofte kunne stille med de samme 11 gang på gang. Liverpool fik ikke ret mange skader.

Her bliver det interessant at se, hvordan det går, hvis Liverpool skal til at hive nummer 20 og 25 i truppen på banen. Er de gode nok? Kan de stå for presset? Og forsvinder sikkerheden, hvis Klopp bliver nødt til at ændre på holdet runde efter runde?

Vi glæder os til at se svaret.

Brøndby-status: Brøndby-status: Nu fører de Superligaen – og de KAN faktisk vinde guld i år!

FCK-status: Ståles tropper ligger næstsidst – rykker de ud af Superligaen?

Læs også: Blev købt som den helt store stjerne: Nu overvejer Brøndby at købe ham ud af aftalen

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top