The perfect guide to the casino

Pione Sisto tæt på skifte: Næsten enig om personlig kontrakt

Pione Sisto skifter alt at dømme klub denne sommer, og alt tyder på et comeback til FC Midtjylland.

Pione Sisto har været det store samtaleemne i de seneste dage, hvor han har været på besøg i både FC København og FC Midtjylland – førstnævnte var han formaliteter fra en aftale med.

Kontrakten manglede blot en underskrift, mens Celta Vigo havde accepteret løvernes bud på den tidligere danske landsholdsspiller.

Læs også: Er dét Brøndby-bomben? KÆMPE fan-favorit på vej tilbage til Vestegnen

Alligevel trak Pione Sisto sig, fordi han hellere ville til FC Midtjylland, og derfor gav hans spanske klub ham lov til at forhandle en aftale på plads på Heden.

I går var han så tilbage i Vigo – uden en kontrakt med en dansk klub -, og det var angiveligt noget, som klubbens ledelse var rasende over.

Læs også: Breaking: Tidligere FCK-stjerne vil hjem – Klar til at sluge lønnedgang

Den spanske sportsavis Marca skriver, at Pione Sisto dog er tæt på et skifte, fordi han er så godt som enige om de personlige forhold i kontrakten med FC Midtjylland.

Celta Vigo kaldte dog Pione Sisto tilbage til Spanien, fordi man ville presse FC Midtjylland, som ikke er villig til at imødekomme prisskiltet på 22,5 mio. kroner.

Pione Sisto ventes dog ikke at have nogen fremtid i Celta Vigo, selvom de har kaldt ham hjem til træning. Så snart man er enig med FC Midtjylland om en pris, skifter han.

Læs også: Blev købt som den helt store stjerne: Nu overvejer Brøndby at købe ham ud af aftalen

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top