The perfect guide to the casino

Mandagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: FC København kan lave vanvidssalg: Stenrig storklub vil betale 100 mio. kroner for Mohamed Daramy

Her har du mandagens rygtebørs.

Benfica vil ifølge portugisiske Record (kræver login) have den tidligere Tottenham-manager, Mauricio Pochettino, som klubbens træner til næste sæson i stedet for den nuværende træner, Bruno Lage. Alt tyder på, at FC Porto vinder det portugisiske mesterskab i denne sæson.

Ajax-træner Erik ten Hag regner med, at målmand André Onana, backen Nicolas Tagliafico og midtbanespilleren Donny van de Beek ikke er i klubben til næste sæson. I forvejen står det klart, at den marokkanske offensive midtbanespiller, Hakim Ziyech, skifter til Chelsea. Goal har mere om sagen. (Du kan se Hakim Ziyech føre an i en Ajax-storsejr på videoen øverst på siden).

Læs også: FC København-emne skifter til italiensk klub for 13 millioner kroner

Ifølge Daily Express har Jack Grealish fortalt sine venner, at han har købt et hus i det nordvestlige England. Det passer fint med de mange rygter, der sender midtbanespileren til Manchester United.

Daily Mirror skriver, at Manchester United skal af med fire spillere for at få penge nok til at betale den engelske landsholdsfløj, Jadon Sancho, fra Borussia Dortmund. Det er bl.a. Alexis Sanchez, som har været lejet ud til Inter i denne sæson uden større succes, samt den tidligere engelske landsholdsspiller, Jesse Lingard.

Læs også: FC Midtjylland gør det igen: Sætter ild til Twitter med provokerende opslag

Gode, gamle Mario Gomex regner ifølge Goal med at stoppe sin karriere, efter at den 34-årige tyske angriber med de spanske rødder har været med til at sikre barndomsklubben VfB Stuttgart oprykning til Bubndesligaen.

En anden veteran, bosnieren Edin Dxeko, er ifølge italienske Calciomercato villig til at tage en lønnedgang for at kunne blive i AS Roma, hvor den 34-årige angriber har spillet siden 2015.

Atalantas 24-årige belgiske back, Timpthy Castagne, siger ifølge Teamtalk, at han ikke vil have noget imod et skifte til Tottenham, der planlægger en større udskiftning i forsvarskæden. Han er også sat i forbindelse med Leicester og Paris Saint-Germain.

Læs også: Ekspert med kryptisk melding: Jores Okore laver Superliga-skifte

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top