Brøndby-assistent vil være cheftræner: – Bo Henriksens job er en mulighed!

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: FC København kan lave vanvidssalg: Stenrig storklub vil betale 100 mio. kroner for Mohamed Daramy

Martin Retov kunne sagtens se sig selv som afløser for Bo Henriksen i AC Horsens.

Her og nu er Bo Henriksens job ikke ledigt, men det bliver det en dag. Og så står den nuværende assistent i Brøndby, Martin Retov, klar, hvis AC Horsens gerne vil ham til den tid.

– Jeg synes, AC Horsens har det bedste hold, siden jeg forlod klubben. Det er spillere med højde og drøjde, men der er også mange gode fodboldspillere på holdet. Det er ikke et hold, der lever på frispark og dødbolde. Det er et hold, der kan matche alle hold. Det har de vist ved at vinde ude over FC København, FC Midtjylland og os. De spiller på en helt anden måde, end Johnny Mølbys hold gjorde, men de er ikke mindre farlige af den grund, siger Martin Retov til Horsens Folkeblad.

Læs også: FC København-emne skifter til italiensk klub for 13 millioner kroner

Martin Retov selv har prøvet at være cheftræner for Brøndby kortvarigt. Det var i perioden efter, at klubben havde fyret tyske Alexander Zorniger, og inden den nuværende cheftræner, Niels Frederiksen, kom til.

– Jeg fik appetit på at blive cheftræner i den periode. Jeg synes, det gik godt. Vi kom ud i Europa og tabte en pokalfinale på straffespark. Jeg lærte meget af vores tyske cheftræner, og jeg har lært meget under Niels Frederiksen, men på et eller andet tidspunkt vil jeg have mit eget hold, siger 40-årige Martin Retov, der spillede i AC Horsens fra 2010-15.

Læs også: FC Midtjylland gør det igen: Sætter ild til Twitter med provokerende opslag

– Jeg vil bestemt ikke afvise at komme til Horsens, når Bo Henriksen skal videre. Jeg havde fem fantastiske år i Horsens, og jeg oplevede, at der var masser af gode folk rundt om holdet. Jeg kommer gerne tilbage, hvis de vil have mig, siger Martin Retov.

(Øverst på siden kan du se højdepunkter fra Brøndbys seneste sejr over Sønderjyske).

Læs også: Ekspert med kryptisk melding: Jores Okore laver Superliga-skifte

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top