The perfect guide to the casino

Tidligere stjerne i kæmpe-advarsel: ALT er forkert i den handel, Barcelona!

En byttehandel mellem Juventus og Barcelona med to midtbanespillere er i den grad til italienernes fordel, mener den tidligere Barcelona-stjerne, Luis Figo.

Der er tale om en byttehandel mellem bosnieren Miralem Pjanic fra Juventus og brasilianeren Arthur fra Barcelona, som har været under opsejling i et stykke tid.

Men sådan en handel vil i den grad være til fordel for Juventus, mener Luis Figo, der spillede for FC Barcelona fra 1995-2000, inden han lavede ‘det forbudet skifte’ til Real Madrid.

Læs også: FC Københavns store sommerkup: Tidligere profil rygtes tilbage

– For det første vil Juventus få en 23-årig spiller, som har næsten hele sin karriere foran sig. Der er masser af tid til at betale tilbage enten i form af præstationer på banen eller i form af et videresalg, skriver Luis Figo i sin klumme i MARCA.

– FC Barcelona får til gengæld en 30-årig spiller til en position på midtbanen, hvor de allerede har 32-årige Ivan Rakitic og 33-årige Arturo Vidal. Og dertil kommer, at det tager tid at tilpasse sig FC Barcelonas spillestil. Frenkie de Jong er et godt eksempel. Han kom fra Ajax i sommer, og han har da ikke været dårlig, men alle er også enige om, at han ikke har udlevet sit potentiale endnu, skriver Luis Figo.

Læs også: FC København får boost i kampen om midtbanespiller – Også Wolves og Ajax lurer

– For det andet er der pengene. Arthur tjener tre millioner euro (24 millioner kroner) om året efter skat. Miralem Pjanic ligger på over det dobbelte. Han tjener 7,5 millioner euro om året efter skat. På grund af forskellen på skat i Italien og Spanien, kommer sådan en byttehandel til at koste FC Barcelona ti millioner euro om året i ekstraudgift, skriver den tidligere portugisiske verdensstjerne.

– Dertil kommer, at Arthur i mine øjne ganske enkelt er en bedre spiller – og det bakkes op af statistikkerne. De har scoret nogenlunde det samme antal mål og det samme antal assist, men Miralem Pjanic har også spillet næsten dobbelt så mange minutter som Arthur, fordi brasilianeren har været skadet.

Læs også: Mulig kæmpehandel: Tottenham og Paris SG vil købe Superliga-stjerne

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

Scroll to Top