The perfect guide to the casino

Brandudsalg: Premier League-klubber har kig på NI Barcelona-spillere

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Ikke færre end ni spillere fra FC Barcelona står på Premier League-klubbers ønskeseddel.

Udbruddet af coronavirus har gjort livet surt for mange fodboldklubber, der har de samme udgifter, men som næsten ingen indtægter har, fordi der ikke bliver spillet kampe.

Og i FC Barcelona er de så hårdt ramt, at spillere og trænere har måttet acceptere en lønnedgang på 70 procent, mens corona-krisen står på.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

Det er uundgåeligt, at klubben skal sælge spillere til sommer. Og ifølge spanske SPORT er der ni af klubbens spillere, der står på ønskelisten hos diverse Premier League-klubber.

De ni er Antoine Griezmann, Ousmane Dembélé, Philippe Coutinho, Ivan Rakitic, Samuel Umtiti, Nelson Semedo, Arturo Vidal, Arthur og Sergi Roberto.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

Det skal ikke forstås derhen, at alle ni ryger til England til sommer. Men nogle af dem gør nok – bl.a. fordi FC Barcelona er meget forhippede på at købe den argentinske angriber, Lautaro Martinez fra Inter.

I den helt ideelle verden ville FC Barcelona også gerne købe den brasilianske superstjerne, Neymar, af Paris Saint-Germain, men de spanske mestres træner, Quique Sétien, sagde for nylig, at det ser meget svært ud.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top