The perfect guide to the casino

Arsenal-målmand tog en smøg i smug – så smed Wenger ham af holdet

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Wojciech Szczesny tog i sin Arsenal-tid en smøg i omklædningsrummet efter et nederlag i Southampton. Det kostede ham bøde en bøde og pladsen på holdet.

Episoden fandt sted i 2014-15-sæsonen efter et nederlag på 0-2 i Southampton. Det var syvende kamp i træk, at der blev scoret på den polske landsholdsmålmand.

– På det tidspunkt røg jeg cigaretter. Manageren vidste det godt. Men jeg vidste også godt, at jeg ikke måtte ryge i omklædningsrummet, fortæller Wojciech Szczesny ifølge britiske Metro.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

– Men jeg trængte til en smøg efter det nederlag. Så jeg tændte én helt henne i krogen, hvor jeg regnede med, at ingen så mig. Men det var der én, der gjorde – og det var ikke manageren, fortæller polakken.

– På træningsbanen spurgte han mig så nogle dage efter, om det var rigtigt, at jeg havde røget i omklædningsrummet. Det måtte jeg jo svare ja til. Så gav han mig en bøde og fortalte mig, at du ryger af holdet i nogle kampe for det her.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

Men resultaterne blev bedre, og derfor endte reserven, David Ospina, med at beholde pladsen mellem stængerne sæsonen ud. Og Wojciech Szczesny endte med at blive lejet ud til Brentford og Roma.

– Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg så det som min bedste mulighed for at komme tilbage til holdet, siger Wojciech Szczesny, der først forlod Arsenal i 2017 til fordel for sin nuværende klub, Juventus.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top