The perfect guide to the casino

Åge Hareide er fortid: Nu håber Daniel Wass at komme tilbage på landsholdet

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Daniel Wass håber at der igen er plads til ham på det danske landshold.

Daniel Wass har længe været en stor profil for den spanske storklub Valencia, men de seneste år har Åge Hareide ikke kigget hans vej, når den danske landsholdstrup skulle udtages.

Nu er nordmanden så færdig som dansk landstræner, og derfor håber Daniel Wass, at der igen er plads til ham på det danske landshold. Han har dog ikke snakket med Kasper Hjulmand endnu, der som bekendt overtager landsholdet.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

– Det er svært at sige. Lige nu koncentrerer jeg mig om at spille i min klub. Det er trods alt det vigtigste. Hvis man spiller i en klub som Valencia i en stærk liga, så har man selvfølgelig større chance for at spille på landsholdet, men lige nu er det selvfølgelig klubben, der er det vigtigste, siger Daniel Wass til Viaplay Sport Live.

– Jeg håber selvfølgelig at spille flere kampe på landsholdet. Jeg elsker at være med. Det må vi se på til den tid.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

– Jeg har slet ikke snakket med nogen. Jeg tror ikke, der bliver tænkt så meget landshold lige nu. Det der i hvert fald ikke fra min side. Lige nu koncentrerer jeg mig om mig selv og om at holde mig fit, så jeg kan komme bedst muligt tilbage. Når der endelig er landsholdsfodbold igen, håber jeg at blive udtaget, og jeg vil altid glæde mig til at komme med, siger Wass.

Indtil videre har 30-årige Daniel Wass spillet 20 gange for det danske landshold.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top