The perfect guide to the casino

Zidane VIL have Sadio Mané – og Liverpool drømmer også selv MEGET stort

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Real Madrid-træner Zinédine Zidane insisterer på at købe Sadio Mané fra Liverpool, som til gengæld vil have Kylian Mbappé, som Real Madrid har drømt om i årevis.

Ifølge The Sun er Real Madrid klar til at bruge 150 millioner pund (1,3 milliarder kr.) på at opfylde Zinédine Zidanes ønske om at købe Sadio Mané,

Der er allerede foregået indledende, uformelle samtaler, men den 28-årige senegalesiske stjerne har ikke et stort ønske om at komme væk fra Liverpool, der trods alt vandt Champions League i sidste sæson, og som førte Premier League suverænt, inden ligaen blev afbrudt af udbruddet af coronavirus.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

Umiddelbart er Liverpool også indstillet på at sige nej til Real Madrid, ligesom de gjorde sidste år, hvor de kongelige madrilenere jagtede Liverpools anden store stjerne, egypteren Mohamed Salah.

Men skulle det alligevel ske, har Liverpool tænkt sig at jagte Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

Det kan dog vise sig at blive meget dyrt. Her vil Liverpool skulle hoste op med så mange penge, at Kylian Mbappé bliver den dyreste spiller i verdenshistorien. Den rekord tilhører netop nu hans holdkammerat, brasilianeren Neymar, som kostede 1,6 milliarder kroner til FC Barcelona i 2017.

Real Madrid har selv jagtet Kylian Mbappé i årevis, men de har fået nej, fordi Paris Saint-Germain kunne matche deres tilbud, og fordi den nu 21-årige franskmand har følt, at det var for tidligt at tage afsted, da han risikerede ikke at blive fast mand i startopstillingen.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top