The perfect guide to the casino

Søndagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Bombe: UEFA overvejer at aflyse finalerne i Champions League og Europa League


Her har du søndagens rygtebørs.

Spanske AS skriver, at James Rodriguez fra Real Madrid er i forhandlinger med både engelske Manchester United og italienske Juventus. Det siger den colombianske angribers agent, Jorge Mendes.

Luis Suárez antyder ifølge Sportsmole, at han kunne finde på at tage tilbage til Nacional i sit hjemland, Uruguay, når kontrakten med FC Barcelona udløber i sommeren 2021. Den 33-årige angriber tog til Europa i 2006, og han har tidligere spillet for Groningen og Ajax i Holland samt engelske Liverpool.

Læs også: Barcelona har kig på smuthul i reglerne: Vil hente Neymar hjem til spotpris

Juventus er ifølge spanske El Mundo Deportivo interesserede i Dani Ceballos. Arsenal har i denne sæson lejet den 23-årige midtbanespiller af Real Madrid.

Mere om Juventus. Klubben har ifølge italienske Calciomercato serberen Sergej Milinkovic-Savic fra Lazio i baghånden, hvis det skulle kikse med at købe franske Paul Pogba tilbage fra Manchester United.

Læs også: Barcelonas bøn til Messi og co. midt i corona-tiden: Gå ned i løn!

Arsenal planlægger et bud på 400 millioner kroner for Real Madrid-angriberen Luka Jovic. Serberen kom til klubben i sommer fra tyske Eintracht Frankfurt, men han har ikke været den store succes. Den historie har Sportsmole.

Kingsley Coman udelukker ikke, at han skifter fra Bayern München til sommer. Den franske offensivspiller hylder samtidig Manchester Citys manager, Josep Guardiola, som den bedste, en spiller kan få. Daily Mail har mere om den historie.

Tottenham er sat i forbindelse med Valencias 27-årige defensive midtbanespiller, Geoffrey Kondogbia, som har en frikøbsklausul på 80 millioner euro (600 millioner kr.). Men Spurs kan ifølge London Evening Standard slippe med det halve, hvis Valencia – der i skrivende stund ligger nummer syv i den spanske liga – ikke kvalificerer sig til næste sæsons Champions League. Den centralafrikanske spiller har kontraktudløb i sommeren 2022, og klubben gerne vil nå at tjene lidt på ham og ikke risikere at kontrakten løber ud, så han kan skifte kvit og frit.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top