The perfect guide to the casino

EM flytter dansk pokalfinale: Skal spilles i Jylland

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Lampard klar til at svinge øksen: OTTE mand skal ud i Chelsea


Blue Water Arena i Esbjerg skal for første gang nogensinde lægge græs til den danske pokalfinale.

Det står fast, at det bliver to jyske hold, der skal dyste i finalen i DBU Pokalen. Og det står også fast, at finalen skal spilles i Esbjerg – og ikke som den plejer i Parken i København.

– Blue Water Arena er et moderne og intimt fodboldstadion, som i nyere tid har huset blandt andet Europa League gruppespils kampe og landskampe. Områderne omkring stadion giver ideelle muligheder for at skabe optimale rammer for fanzoner. Det sikrer, at fans fra de to finalehold kan få den bedst mulige optakt til den største enkeltstående kamp mellem to klubber i Danmark, og dermed skabe en sand fodboldfest. Vi glæder os til et forhåbentligt udsolgt stadion og en flot finale i Esbjerg, siger turneringschef i Divisionsforeningen, Peter Ebbesen til DBUs hjemmeside.

Læs også: Vanvittigt: FCK-stjerne slår vagt i brystet – Zanka er vild med det

Årsagen til, at finalen ikke spilles i Parken er, at det europæiske fodboldforbund (UEFA) lægger beslag på banen Kristi Himmelfartsdag – torsdag 21. maj – hvor pokalfinalen spilles.

Det gør UEFA på grund af den kommende EM-slutrunde, hvor Danmark skal spille alle sine indledende kampe i Parken. Derfor skal banen holdes fri for fodbold i en periode op til slutrunden, så den kan være helt perfekt.

Læs også: Holdkammerat: FCK-stjerne har kurs mod kæmpe skifte

Det er ikke første gang, pokalfinalen spilles i provinsen. Det blev den også i 1991, hvor OB slog AaB i Odense, og året efter i Aarhus, hvor AGF slog B 1903 – der året efter slog sig sammen med KB og blev til FCK.

Dengang skyldtes det, at Københavns Idrætspark skulle vendes og bygges om. Den tribune, der i dag udgør Parkens D-tribune, var før 1991 langside.

Semifinalerne i årets turnering hedder Horsens – Sønderjyske samt AaB – AGF.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top