The perfect guide to the casino

Bo Henriksen ligeglad med coronavirus: Uddelte kæmpe-krammere efter sejr over FCK

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Lampard klar til at svinge øksen: OTTE mand skal ud i Chelsea


Bo Henriksen uddelte kæmpekrammere efter scoringen til 1-0 og efter slutfløjtet i udekampen mod de danske mestre fra FCK.

Kampen blev spillet for tomme tribuner på grund af risikoen for spredning af coronavirus. Men det forhindrede ikke AC Horsens-træner Bo Henriksen i at uddele mange og store kram.

Det er ellers ikke velset fra Sundhedsstyrelsens side. Kys, kram og håndtryk kan være med til at sprede coronavirus, der potentielt er dødeligt.

Læs også: Vanvittigt: FCK-stjerne slår vagt i brystet – Zanka er vild med det

– Vi må ikke gå ud og spise, vi må ikke tage i biografen, bruge offentlige transportmidler og så videre. Jeg er altså tryg ved, at vi er ret godt lukket inde i forvejen, og så kan jeg give mine spillere al den kærlighed og kram, jeg vil, sagde Bo Henriksen efter sejren ifølge Ekstra Bladet.

Horsens-træneren er kendt for at juble meget, og det var der sandelig også grund til, da det ikke ligefrem er hver gang, klubben vinder, når FCK er modstanderen.

Læs også: Holdkammerat: FCK-stjerne har kurs mod kæmpe skifte

– Det her er vores største præstation i sæsonen. Uden sammenligning. Vi viste, at vi kan være med mod alle, og den tro tager vi med videre. Det bliver ikke champagnebold hver gang, men i dag kunne man jo se, at vi formåede at frustrere FCK’erne med den måde, vi spillede på. Og det, synes jeg, var et rigtig fedt udtryk, vi havde i den her kamp, sagde Bo Henriksen.

Han betegnede oplevelsen med at spille i et menneskeforladt Parken som ‘underlig’.

– Det var fedt. Jeg kunne kun høre mig selv! Det var jo magisk at få lov til at have det sådan herinde i 90 minutter, sagde han grinende.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top