The perfect guide to the casino

Onsdagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Lampard klar til at svinge øksen: OTTE mand skal ud i Chelsea


Her har du onsdagens rygtebørs.

At FC Barcelona gerne vil sælge den chilenske midtbanespiller, Arturo Vidal, til Inter som en del af handlen for at få fat i italienernes argentinske angriber, Lautaro Martinez, er der ikke noget nyt i. Men nu smider Kataloniens Stolthed også den portugisiske back, Nelson Semedo, ind i handlen for at få den til at gå op. Sportsmole har mere om den sag.

David Beckhams amerikanske klub, Inter Miami, melder sig ifølge The Sun på banen i forhold til at tilbyde kontrakt til den engelske angriber, Daniel Sturridge, der har fået sin kontrakt med tyrkiske Trabzonspor, og som har karantæne indtil juli, fordi han har givet inside-tips til sin bror om en spillerhandel, som broderen spillede og vandt mange penge på. Aston Villa er også stadig interesserede i den tidligere Liverpool- og Chelsea-angriber.

Læs også: Vanvittigt: FCK-stjerne slår vagt i brystet – Zanka er vild med det

Athletic Bilbao er ifølge spanske MARCA interesserede i at købe den 32-årige argentinske angriber, Gonzalo Higuain, af Juventus, hvor han ikke længere er fast mand på holdet. Den tidligere Real Madrid-spiller har bedsteforældre fra den franske del af Baskerlandet, og det trækker op for den spansk-baskikske klub.

Manchester Citys reservemålmand, den 38-årige chilener Claudio Bravo, overvejer ifølge The Guardian et skifte til New York City til sommer.

Læs også: Holdkammerat: FCK-stjerne har kurs mod kæmpe skifte

Arsenal-forsvareren Sokratis Papastathopoulos siger ifølge goal.com, at han er klar til at forlade klubben, hvis grækeren ikke får en indikation af, at han indgår i manager Mikel Artetas langsigtede planer. I øjeblikket udgøres midterforsvaret hos London-klubben af brasilianske David Luiz og tyskeren med de albanske rødder, Shkodran Mustafi.

Evertons talentspejder i Italien siger ifølge Daily Star, at klubben nu ved, hvad der kræves, hvis den vil tilknytte Napolis 24-årige fløjspiller, Hirving Lozano, der var med til VM i Rusland for Mexico forrige sommer.

Leicester har ifølge The Times (kræver login) kig på Burnleys venstre back, den 26-årige Charlie Taylor, der har en fortid i bl.a. Leeds. Han er formentlig tiltænkt som back-up, hvis Kasper Schmeichels klub mister Ben Chilwell, der sættes i forbindelse med Chelsea, Manchester United og Tottenham.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top