The perfect guide to the casino

Napoli og FC Barcelona spillede 1-1 i Italien, imens Lewandowski og Gnabry sendte Chelsea tæt på exit

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Ståle Solbakken afslører hemmelig aftale med Pieros Sotiriou


Der var lagt op til to store Champions League-kampe, og imens kampen mellem Napoli og Barcelona viste sig at blive rigtig tæt, var det helt anderledes for kampen i London.

Chelsea tog imod Bayern München, og her fik Andreas Christensen lov til at spille fuld tid, da Chelsea tabte med hele 0-3, og dermed har mere end bare det ene ben på vej ud af turneringen. I 1. halvleg sad Bayern München både på chancerne og boldbesiddelsen, men her endte det målløst. Det ændrede sig i den grad i 2. halvleg.

Læs også: Kæmpe klub bød 64 mio. kroner på Patrick Olsen

Efter seks forholdsvis rolige minutter gik Serge Gnabry målamok, og scorede til både 1-0 og 2-0 i løbet af tre minutter. Med hans fire mål tidligere på sæsonen mod Tottenham i London, kom Gnabry op på hele seks mål mod London-klubber i denne sæson, og mareridten var blot begyndt for Chelsea. Fem minutter efter 2-0 scoringen skulle Gnabry have sat sit hattrick i kassen, men denne gang manglede effektiviteten.

I det 76. minut skulle det også blive til 0-3, og denne gang var det Robert Lewandowski, der efter et flot forarbejde fra Alphonso Davies, let kunne sende bolden i kassen. Bagud 0-3 på hjemmebane skulle det blive endnu værre for Frank Lampards tropper, da Marcos Alonso modtog et direkte rødt kort efter han stangede armen i ansigtet på Lewandowski.

I Italien var Napoli og Gattusos strategi klar, og bestod i at stille sig langt tilbage og lukke ned defensivt. Til trods for den defensive tilgang til starten af kampen, kom Napoli i front efter en halv time da Dries Mertens på flot vis udplacerede Ter Stegen i Barcelona-målet, og satte sit Napoli-mål nummer 121 i kassen, og er dermed Napolis All-Time topscorer sammen med Marek Hamsik.

Læs også: Kig væk, Barca-fans: Dette udtalte Martin Braithwaite i 2014

De to hold gik til pause med stillingen 1-0, men det ændrede sig efter 57 minutter. Busquets spillede Nelson Semedo fri i højre side, der med det samme sendte et fladt indlæg ind til Antoine Griezmann, der bare skulle sætte foden på, før udligningen var i hus. Selvom Napoli var noget mere offensive i 2. halvleg, blev det ikke til flere mål, og i stedet løb Arturo Vidal med opmærksomheden i slutningen af kampen da han modtog to gule kort i samme situation, først for en tackling og sidenhen for at prøve at nikke en skalle til Napolis Mario Rui.

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

Scroll to Top