The perfect guide to the casino

Fredagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Lionel Messi truer med Barcelona-exit: Vil til engelsk gigant på fri transfer


Her har du fredagens rygtebørs.

FC Barcelona forsøgte i sommer at købe Neymar tilbage fra Paris Saint-Germain, som brasilianeren skiftede til i sommeren 2017 – men forgæves. De nuværende spanske mestre er parate til at gøre et nyt forsøg til sommer. Det sker ikke mindst på opfordring fra den argentinske superstjerne Lionel Messi, skriver spanske El Confidencial.

Liverpool har i et stykke tid jagtet den tyske landsholdspiller, Timo Werner fra RB Leipzig. Ifølge Bild-journalist Christian Falk har han en den snart 24-årige angriber en frikøbsklausul på mellem 55 og 60 millioner euro (op til 450 millioner kr.), Men den bliver ifølge journalistens Twitter-konto kun aktiveret, hvis der tegnes en forhåndskontrakt inden udgangen af april i år.

.

Læs også: WHAT! Adama Traore kan skifte til La Liga-gigant til sommer

Chelsea har købt Ajax’ marokkaner, Hakim Ziyech, der dog først tiltræder i næste sæson, fordi transfervinduet er lukket. Men klubben skal også af med spillere. Ifølge Daily Mirror gør de blå fra London sig klar til afsked med brasilianske Willian, franske Olivier Giroud, belgiske Michy Bathsuayi og spanske Pedro til sommer.

Bayern München gør sig til gengæld klar til at sælge den 25-årig franske midtbanespiller, Corentin Tolisso, til sommer. Han har kun spillet 10 Bundesliga-kampe i denne sæson. ifølge franske Le Foot’s Twitter-konto er der adskillige interesserede klubber: Napoli og Juventus fra Italien, spanske Atlético Madrid og engelske Manchester United og Arsenal

Læs også: Kasper Dolberg er den bedst betalte spiller i OGC Nice: Se hans lønseddel her

Tottenham har tilbudt AC Milan at overtage to af London-klubbens spillere. Det skriver italienske Calciomercato. Det drejer sig om argentinske moidterforsvarer, Juan Foyth, og den kenyanske midtbanespiller, Victor Wanyama. Ingen af dem har for alvor kunnet bide sig fast på holdet hos Spurs.

Ifølge amerikanske ESPN har både Chelsea og franske Paris Saint-Germain fået øje på den engelske målmand, Dean Henderson, som har gjort det storartet for Sheffield United i denne sæson. Han er udlånt af Manchester United, som muligvis godt kan bruge ham, når lejeaftalen udløber, da klubben har problemer på keeper-pladsen.

Liverpool har ifølge Daily Star også fået øje på Inters kroatiske midtbanespiller, Marcelo Brozovic. De kommer i givet fald til at konkurrere med Real Madrid om VM-sølvmedaljevinderen.

OVERSIGT

Scroll to Top