The perfect guide to the casino

Tirsdagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Brøndby-profil: Vi træner hårdere end alle andre


Her har du tirsdagens rygtebørs.

Chelsea-spilleren Pedro kan ifølge tribalfootball være på vej til japanske Vissel Kobe, hvor også en anden tidligere FC Barcelona-spiller, Andrés Iniesta, spiller. Men Sevilla fra hans spanske hjemland har også kig på den 32-årige angriber.

Bruno Fernandes og Sporting Lissabon har længe forhandlet med Manchester United, men de to klubber kan ikke blive enige om prisen for den portugisiske midtbanespiller, og nu vil han ifølge sportsmole hellere til Real Madrid.

Læs også: FCK og FCM kan være med: Her er prisen på Jacob Bruun Larsen

Real Madrid er ifølge samme sportsmole parate til at smide James Rodriguez ind i en handel med Napoli for at få fat i den spanske midtbanespiller, Fabian Ruiz, som Liverpool ellers også drømmer om. Den colombianske offensivspiller er ude i kulden hos de kongelige madrilenere, og både Arsenal og Everton er sat i forbindelse med spilleren, der blev VM-topscorer i 2014.

Charlton fra den næstbedste engelske række kan ifølge The Sun tænkes at ville ansætte Manchester United-stjernen Paul Pogbas storebror, Florentin Pogba. Den 29-årige forsvarsspiller har netop nu kontrakt med Atlanta United i den amerikanske liga (MLS).

Læs også: Fra Champions League til præsentation på græsmark i Marokko

Der er uenighed om overgangssummen, men Tottenham nærmer sig at skrive kontrakt med den 22-årige hollandske angriber, Steven Bergwijn, fra PSV Eindhoven. London-klubben og spilleren skulle være enige om lønnen. Daily Mirror har mere om den sag.

Saudi Public Investment Fund forsøger at købe Newcastle United, og det kan ifølge The Sun indebære, at klubbens tidligere manager, Rafael Benitez, kommer tilbage. Spanieren forlod ellers klubben sidste sommer til fordel for Dalian Yifang i Kina. Premier Leagues nordligste klub har i denne sæson Steve Bruce som manager.

Endelig har Viborg i den næstbedste danske række lejet Brandon Austin i Tottenham. Det skriver London-klubben på sin Twitter-konto. Målmanden er 22 år, og lejekontrakten gælder for resten af sæsonen.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top