The perfect guide to the casino

Glæder du dig til EM? Sådan bliver kampene vist

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Liverpool vil hente Real Madrid-stjerne


Viaplay og NENT Group har planlagt den helt store fest til EM 2020.

Tidligere i dag havde Nordic Entertainment Group inviteret til pressemøde i deres studie 2, hvor at Footy.dk var repræsenteret. Her blev der snakket om den kommende EM-slutrunde, og det store hold af værter og eksperter blev præsenteret.

NENT Group satser uden tvivl på, at være med til at gøre EM 2020 til den største sportsbegivenhed på dansk jord, og de stiller derfor i stærkeste opstilling til sommer.

– Vi går all in og stiller med det stærkeste hold uden for kridtstregerne i en slutrundedækning nogensinde.

– Vi tør godt love danskerne en slutrundedækning, de aldrig har oplevet før, siger Kim Mikkelsen, NENT Group Head of Sports.

Læs også: VANVITTIGT: Så mange millioner skylder Brøndby til Jan Bech Andersen

De kommer således til at vise alle 51 EM-kampe på Viaplay, mens at 29 kampe vises på TV3’s kanaler. Dammarks Radio har rettighederne til de resterende 22 kampe.

Hjemme i stuerne kan man derfor helt selv vælge mellem Viaplay og DR, når den danske EM-fest sparkes igang mellem Danmark og Finland hjemme i Telia Parken den 13. juni.

Læs også: Red Bull Brøndby? Nu er der afgørende nyt i sagen om et navne og logoskift ved et salg til Red Bull

NENT Group kommer til at gøre, som man kender det fra Champions League, da der er flere prominente fodboldfolk i studiet, ligesom at der er udsendte reportere rundt omkring i Europa.

Hjemme i København vil Peter Grønborg styre slaget fra studiet på Ofelia Plads, hvor at der er plads til 12.000 danske fans. Signe Vadgaard vil derudover være vært hjemme i et helt nyt studie på Amager.

Af eksperter er der tale om tidligere landsholdskoryfæer som Michael Laudrup, Preben Elkjær, Jan Mølby, Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær, som alle er med på det danske EM-eksperthold

Herunder kan du se den fulde opstilling:

Værter: Peter Grønborg og Signe Vadgaard
Hovedkommentatorer: Carsten Werge, Niels-Christian Frederiksen og Jonas Schwartz
Ekspertkommentatorer: Michael Laudrup, Preben Elkjær, Jesper Grønkjær, Per Frimann, Martin Jørgensen, Stig Tøfting, Morten Wieghorst, Peter Kjær og Pernille Harder
Udsendte reportere den danske EM-lejr i Helsingør: Camilla Martin (vært) og Joachim Bolden
Udsendte reportere i udlandet: Luna Christofi, Jon Pagh og Helle Smidstrup

Slutrunden starter den 12. juni i Rom, mens at finalen spilles på Wembley i London den 12. juli.

Herunder kan du se billeder fra selve pressemødet, hvor at Footy.dk altså var inviteret med til:

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top