The perfect guide to the casino

OB-anfører tæt på drømmemål i remis: Den kunne lige så godt være gået ind

OB formåede ikke at få det forløsende mål mod AaB i en kamp, der sluttede uden mål.

OB tog mandag aften imod AaB i en direkte duel om pladserne i top 6. Kampen endte uden mål på trods af et fremragende drøn fra Janus Drachmann, der dog tog overliggeren.

OB-anføreren var da også ærgerlig over at den ikke gik i mål.
– Vi starter godt og er gode i første halvleg. Vi kreerer nogle okay chancer, og jeg rammer selv overliggeren, og den kunne lige så godt være gået ind. Anden halvleg er mere jævnbyrdig med AaB lidt i teten efter den første times tid, men det bliver halve chancer. Skulle der have været en vinder, kunne det være os, men det er måske fortjent nok, at det bliver et 0-0 resultat og et point til hver, sagde Janus Drachmann efter kampen.

Den rutinerede anfører mente ikke, at AaB havde meget at byde på i kampen.
– Vores spil langs jorden er godt, og vi er gode til at finde mellemrum. Vi laver ikke de største chancer, men vi pressede AaB godt og drog fordel af en god vind i første halvleg. De var næsten ikke over midten, men de har et enkelt skud på stolpen, men det er ikke en stor chance, sagde Janus Drachmann.

OB skal i årets sidste kamp til hovedstaden, hvor FC København venter.

OVERSIGT

Scroll to Top