The perfect guide to the casino

SønderjyskE comebacksejrede over Esbjerg imens AGF og Lyngby delte i underholdende kamp

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Simon Tibbling vil til mesterklub


Der var gang i dramaet, da de to Superliga-kampe mellem SønderjyskE – Esbjerg og AGF – Lyngby skulle spilles søndag eftermiddag.

I Aarhus jagtede AGF deres sjette sejr i træk, men det skulle altså ikke ende med at ske, da Lyngby snuppede et enkelt point. Der skulle ikke gå mere end seks minutter, før udeholdet kom i front. Rezan Corlu tog en flot solotur og sparkede bolden i kassen fra kanten af feltet.

Da uret havde passeret en halv time, stod der 1-1 i Aarhus. Casper Højer viste igen, at hans frisparksteknik er bedre end gennemsnittet, da han hamrede bolden på overliggeren efter en redning af Thomas Mikkelsen, men på returen stod Patrick Mortensen klar, til at udligne.

Læs også: Græsk tragedie: Derfor vil Panathinaikos af med Uffe Bech

I 2. halvleg følte AGF sig snydt for et straffespark, da Mustapha Bundu blev væltet, og generelt var de ikke tilfredse med dommeren i Aarhus. Netop i 2. halvleg fløjtede han frispark, da selvsamme Bundu var igang med at udnytte en stor fordel, inden spillet blev stoppet. AGF var tættest på 2-1 målet, men det mål udeblev, og derfor endte det med, at AGF og Lyngby måtte nøjes med et point hver.

Esbjerg havde i den grad brug for point, efter Silkeborg vandt tidligere på dagen. De skulle også møde SønderjyskE, der ikke er inde i en god stime, og kom da også foran i kampen. Efter seks minutter fik Esbjerg tildelt et frispark, og den sparkede Mathias Kristensen, imens SønderjyskE havde travlt med at brokke sig. Det betød, at bolden i sidste ende endte hos en fri Mohammed Dauda, der kunne bringe udeholdet i front.

Læs også: Vanvittigt: Bernio Verhagen på vej til NY dansk klub

Den føring holdt til pausen. Vi skulle helt hen til det 77. minut, før næste scoring kom, og det skulle blive en udligning fra SønderjyskE. Artem Dovbyk modtog et indlæg ved forreste stolpe, og efter det første forsøg blev blokeret, fik Dovbyk bolden over stregen i andet forsøg. Herefter kom der et pres for hjemmebaneholdet, og det skulle blive for meget for Esbjerg, i slutningen af kampen. Daniel Anyembe hev Artem Dovbyk ned i feltet, og det takserede kampens dommer til et rødt kort og straffespark til SønderjyskE.

Det udnyttede Christian ‘Greko’ Jacobsen og scorede til kampens resultatet 2-1. Dybt i overtiden fik Rodolph Austin sit andet gule kort, og måtte også forlade banen før tid.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top