The perfect guide to the casino

Tidligere Brøndby-helt præsenteret: Ny træner i 1. divisionsklub

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Simon Tibbling vil til mesterklub


HB Køge præsenterer den tidligere Brøndby-helt, Auir Skarbalius, som klubbens nye træner.

Den 46-årige litauer, Auri Skarbalius, er præsenteret som den nye træner i 1. divisionsklubben HB Køge, som han også stod i spidsen for fra 2009-11. Inden da var han træner for den ene af fusionsklubbens moderklubber, Herfølge, fra 2006-9.

– Der er to adresser, der er centrale i mit fodboldliv. Det er Brøndby og Køge. Det er her, jeg har oplevet de største øjeblikke og udviklet mig mest, både fodboldfagligt og menneskeligt. Man skal altid være forsigtig med at vende tilbage, men jeg er sikker på, at det her er det rigtige for mig. Jeg kender klubben og de mennesker, der står bag HB Køge. Jeg ved, det er et godt sted med ambitioner og værdier, der ligger tæt på mine egne, siger Auri Skarbalius til HB Køges hjemmeside.

Læs også: Græsk tragedie: Derfor vil Panathinaikos af med Uffe Bech

Auri Skarbalius brød igennem som spiller for Brøndby fra 1995 til 2005. Han har også været træner for Brøndbys Superliga-hold fra 2011-13, ligesom han har trænet diverse ungdomshold i klubben.

HB Køges sportsdirektør, Per Rud, kalder Auri ‘halvt dansk’ og betegner ham som en træner med internationalt udsyn.

Læs også: Vanvittigt: Bernio Verhagen på vej til NY dansk klub

– Auri ved, hvad han vil som cheftræner. Han stiller krav, og ingen er i tvivl om retningen og spillereglerne. Samtidig er han god til at involvere og inspirere alle både på og omkring førsteholdet. Han er dygtig til at forstå, hvad der skal til for at flytte den enkelte spiller. Jeg ser meget frem til igen at skulle arbejde sammen med ham, siger Per Rud.

Auri Skarbalius afløser Morten Karlsen, der tidligere på ugen stoppede efter gensidig overenskomst. Kontrakten mellem Auri Skarbalius og HB Køge er toårig, og i første omgang er det sportslige mål at undgå nedrykning til den tredjebedste række.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top