The perfect guide to the casino

Liverpool sejrede i Merseyside-derbyet efter vildt målorgie

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Simon Tibbling vil til mesterklub


Der var gang i målene, da Liverpool onsdag aften tog imod Everton i Merseyside-derbyet.

Imens Liverpool ligger solidt på 1. pladsen, så ser det noget anderledes ud for Everton, der efter en skuffende sæsonstart, er røget under stregen, efter Southampton hentede tre point mod Norwich. I 1. halvleg var det også til at se, hvilket hold, som er på vej mod mesterskabet, og hvilket hold, der kæmper om at komme væk fra nedrykningspladserne.

Læs også: Græsk tragedie: Derfor vil Panathinaikos af med Uffe Bech

Efter blot seks minutter kom Liverpool i front. Sadio Mané sendte en ualmindelig skarp aflevering ind til Divock Origi, der var sikkerheden selv foran målet. Et kvarter senere skulle det dog allerede stå 2-1. Først kom Liverpool på 2-0, da Sadio Mané endnu en gang sendte en fin aflevering videre, denne gang til Xherdan Shaqiri, der ligesom Origi, sendte bolden sikkert i kassen.

Michael Keane udlignede dog fem minutter efter 2-0 scoringen, men efter 31 minutter, var den gal igen i Evertons forsvar. Dejan Lovren sender en smuk aflevering fra forsvaret og helt op til Origi, der kunne passere Jordan Pickford for anden gang i kampen. Mané ville også selv på måltavlen, og det kom han i det 45. minut, på en assist af Trent Alexander-Arnold.

I 1. halvlegs overtid skulle vi også få et femte mål, da Richarlison skabte lidt spænding i opgøret, da han kunne reducere til 4-2.

Læs også: Vanvittigt: Bernio Verhagen på vej til NY dansk klub

I 2. halvleg havde Everton flere muligheder for at score til 4-3, men da indskiftede Moise Kean misbrugte en stor mulighed i det 85. minut, så det ud som om, at det ikke skulle blive i dag, at Everton stjal point fra Anfield. Kort før slutfløjt kom det syvende mål i kampen, og her var det Georginio Wijnaldum, som skulle komme på tavlen.

Med 5-2 sejren har Liverpool 11 point ned til Manchester City og otte point ned til Leicester City.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top