The perfect guide to the casino

AGF-fan var skuffet og fuld: Ja, jeg kastede røgbombe ind i Jens Stages lejlighed

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Vildt billede fra van der Vaarts testimonial går viralt


En 24-årig AGF-fan erkender at have kastet en røgbombe ind i den tidligere AGF-spiller Jens Stages lejlighed. Men han ville ikke skade nogen, sagde han tirsdag i retten.

Han og to andre var ekstremt utilfredse med, at Jens Stage i sommer havde skiftet klub fra AGF til FCK. De havde en aften i august i år drukket tæt i den 24-åriges lejlighed, forklarede de tre tiltalte ved retten i Aarhus ifølge Ritzaus Bureau.

Den ene af de tiltalte kastede en brosten igennem vinduet, den 24-årige kastede en røgbombe derind med et trusselsbrev om, hvordan det går forræddere. Den tredje tiltalte filmede det hele med sin telefon.

Læs også: Nej, nej, nej: Fire PINLIGE fejl ved Zlatans statue

– Det kunne lave nogle mærker på gulvet, og så kunne han (Jens Stage, red.) se (sedlen med) truslen, når han engang kom tilbage, forklarede den 24-årige i retten.

– Jens [Stage] skulle spille i København dagen efter mod OB, så vidt jeg husker. Så jeg tænkte, at der ikke var nogen hjemme, forklarede den 24-årige i retten.

Læs også: Landsholdsstjerne tog sko på til 700 kr – Det kan ende med at koste ham 1,5 millioner kroner

Men der var to personer – Jens Stage og hans bofælle – i lejligheden. De kom ud uden at have taget skade, men røgbomben kunne efter anklagemyndighedens opfattelse have startet en ildebrand, der potentielt kunne have kostet dem livet.

De tre tiltalte erkender at have fremsat trusler, men de nægter brandstiftelse og forvoldelse af fare.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top