The perfect guide to the casino

DBU: Landsholdet skal fortsat spille i Parken – for det meste…

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Vildt billede fra van der Vaarts testimonial går viralt


Det danske landshold fortsætter med at spille – de fleste – hjemmekampe i Parken frem til 2022.

Også i de næste tre år skal modstanderne spille i Parken i København, når de skal møde det danske landshold i kvalifikationskampe.

Dansk Boldspil-Union skriver på sin hjemmeside, at Parken kom med det bedste tilbud til DBU, der havde sat landsholdets hjemmekampe i udbud.

Læs også: Nej, nej, nej: Fire PINLIGE fejl ved Zlatans statue

Minimum 7-8 hjemmekampe skal i perioden frem til 2022 afvikles i Parken, mens det er muligt, at andre stadions kan få lov at afvikle et par kampe i enten VM-kvalifikationsturneringen eller i Nations League. Desuden er det muligt, at venskabskampe kan placeres andre steder end i København.

– Telia Parken skaber fantastiske rammer for Herrelandsholdets kampe med op til 37.000 fans på lægterne, og vi glæder os meget til minimum 7-8 kampe derinde. Samtidig er det godt, at vi i samme periode kan spille kampe andre steder, så fans fra hele landet får en tæt relation til Hele Danmarks herrelandshold. Vi er meget glade for, at herrelandsholdet kan samle fans på forskellige stadions i landet til spændende kampe i Nations League, VM-kvalifikationen og venskabskampe, siger konstitueret administrerende direktør, Kenneth Reeh, til DBUs hjemmeside.

Læs også: Landsholdsstjerne tog sko på til 700 kr – Det kan ende med at koste ham 1,5 millioner kroner

– Det er en helt fantastisk følelse og en helt speciel stemning, når der er udsolgt i Parken, så vi glæder os til at spille flere, store kampe. Men det er også rart, at vi med den nye aftale får mulighed for at spille andre steder i landet, så vi kan møde vores fans i hele landet, ligesom vi netop har gjort, hvor vi har spillet i både Aalborg og Aarhus, siger landsholdets anfører, Simon Kjær.

– Vi har altid været meget stolte over at lægge hus til de største danske landskampe, og vi ser frem til at fortsætte den mere end 100 år gamle tradition med landskampe i Telia Parken i København. Vi har i samarbejde fået lavet en god og fleksibel aftale for dansk fodbold og ikke mindst for de danske landsholdsfans. Vi har også en klar intention om at styrke relationen yderligere, og vi ser det her som næste skridt i et langt samarbejde mellem os og DBU i fremtiden, siger Bo Rygaard, der er formand i Parken Sport & Entertainment.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top