The perfect guide to the casino

Slukøret Michelsen efter pokal-exit: Vi kan ikke forvente at gå videre

AGF spillede sig videre i Sydbank Pokalen efter et sent mål af Jakob Ankersen i 1-0-sejren over OB.

OB blev torsdag aften slået ud af Sydbank Pokalen af AGF i et tæt opgør, hvor AGF’s Jakob Ankersen scorede et flot mål kort før tid til slutresultatet 1-0.

OB-træner, Jakob Michelsen, var ikke tilfreds med fynboernes præstation i Aarhus.
– Vi lavede en dårlig præstation, og når vi leverer, som vi gjorde her, så kan vi ikke forvente at gå videre. Jeg vælger at anskue det på den måde, at vi manglede kvalitet, og det havde ikke noget at gøre med de spillere, vi valgte at spille med, for det hold var rigelig godt til at spille os videre, sagde OB-træneren.

Der var også plads til roser til reservemålmanden, Sayouba Mandé, der gjorde god figur i pokalkampen.
– De har alle startet inde i Superligaen i denne sæson – pånær vores målmand, som i øvrigt gjorde det glimrende, siger Michelsen med henvisning til Sayouba Mandé i kassen. Vi var for dårlige i den offensive del, og det skal vi have kigget på, for der venter en ny og svær opgave på søndag, sagde Jakob Michelsen.

OB tager imod Hobro på Søndag i 3F Superligaen.

OVERSIGT

Scroll to Top