The perfect guide to the casino

Knap 40 millioner: Sportsstjerne har sat sin store landejendom til salg

Foto: Scanpix



Knap 40 millioner: Sportsstjerne har sat sin store landejendom til salg.

Når arealer bliver store, er det en yndet målestok at opgøre det i fodboldbaner – og selvom det måske ofte ikke gør det meget lettere at visualisere store vidder på den måde, giver det meget god mening i tilfældet her.

Det er nemlig den tidligere fodboldtræner, fodboldagent, fodboldkommentator og administrerende direktør i FC København Karsten Aabrinks hjemmebane, der netop har meldt sig under til salg-fanerne.

Det skriver boligvisningssitet Boliga.dk.

Landejendommen ligger således på en godt 29.000 kvadratmeter stor grund i Hørsholm – det svarer til lidt mere end fire fodboldbaner.

Selve huset rummer også lidt flere kvadratmeter, end mange nok har på hjemmeadressen.

Ifølge salgsopstillingen fra liebhavermæglerfirmaet Ivan Eltoft Nielsen, der har huset til salg, indeholder ejendommen nemlig et boligareal på 530 kvadratmeter.

Tennis og vin i Nordsjælland

Alt pladsen fordeler sig blandt andet på et arkitekttegnet køkken, fem badeværelser, vinkælder, hall, flere stuer og en forældreafdeling med eget badeværelse og altan.

Udendørs er arealerne blandt andet lagt ud til park, hestefold og en tennisbane med tilhørende pavillon.

Landejendommen ligger i Hørsholm cirka 20 minutter nord for København. Både når det kommer til antallet af indbyggere og areal, hører Nordsjællandkommunen til blandt landets mindre, mens priserne dog er i den stik modsatte ende af skalaen.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Hørsholm Kommune lød nemlig ifølge Boliga.dk på lige knap 32.000 kr. for de villaer og rækkehuse, der har skiftet ejere i løbet af årets første halvdel. Hvilket blot er overgået af Gentofte, København, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal.*

Karsten Aabrink har foruden sine erhverv i fodboldverdenen også erhvervet sig som ishockey-spiller med mere end 300 kampe for Herlev Ishockey Klub – og vil du købe hans villa, skal der betales 39,5 millioner kroner for landejendommen. Det placerer adressen blandt de 20 dyreste ejendomme, der netop nu er udbudt til salg i Danmark.

Se Aabrinks landpalæ her

Foto: Ivan Eltoft Nielsen

*Boliga.dk har opgjort den gennemsnitlige salgskvadratmeterpris for villaer og rækkehuse solgt i første kvartal 2019 i alle landets kommuner. Der er kun medtaget kommuner med min. 20 salg i perioden.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.


OVERSIGT

Scroll to Top