The perfect guide to the casino

FC København-kaptajn er sur efter Dynamo Kiev kampen: ‘De kunne godt hjælpe os lidt’

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Køligt! Christian Wildbork viser barmen frem



FC København hentede et meget flot resultat i går, da de spillede 1-1 på udebane mod Dynamo Kiev.

Ståle Solbakken har ikke lagt skjul på, at de havde regnet med 0 point i udebanekampen mod Kiev, før gruppespillet startede, men sådan skulle det ikke gå. FC København spillede nemlig en rigtig fornuftig kamp, og lukkede kun et mål ind på et frispark. Udover store roser til sit eget hold, så havde Ståle Solbakken også en sviner eller to, som han skulle ud med. Her var de rettet specifikt mod Divisionsforeningen, og som skrevet tidligere, havde Ståle følgende at sige efter kampen.

– Det irriterer mig kraftigt, at når de ved, hvor meget det betyder for dansk fodbold, at vi samler point, og så lægger de en pokalkamp på torsdag. I Malmø spillede vi om aftenen, og så klokken 14.00 i Brøndby søndag. Altså vil vi? Vil vi? Vil FC Midtjylland? Vil Brøndby? Alle vil jo det. Jeg fatter ikke, at de gør det sådan. Vi spiller på torsdag, i stedet for at lægge den kamp efter jul. Det er en vits. Hvorfor? Hvorfor gør de det? Hvorfor straffer de os? Jeg siger ikke, at det skal være som for APOEL, Slavia Prag og Røde Stjerne, som bare aflyser deres kampe. Men bare et lille gran fingerspidsgefühl, så vi får en break, startede Ståle Solbakken ud med efter kampen og fortsatte.

Læs også: Mulig transferbombe: Brøndby IF har fået tilbudt italiensk stjernespiller

– Tidlig kampstarter og sådan… Altså de må hjælpe os. Hvis vi havde været ude, og FC Midtjylland havde været med, havde jeg sagt det samme. Eller Brøndby. For vi lægger pointene sammen, og vi vil gerne have flest mulige. Jeg ved ikke, men hvorfor er det sådan? Det er jo ikke uretfærdig, hvis vi spillede mod FC Nordsjælland efter jul. Det er jo en pokalkamp, sagde Solbakken.

Det var dog ikke kun Ståle Solbakken, der er sur over kampvalget. FC København har nemlig hele syv kampe på 21 dage, og det er noget kaptajn Zeca ikke er tilfreds med.

– Hør her, hvis de gerne vil have, at vi henter point til Danmark for at skabe en bedre liga og få flere hold med i gruppespillene, kunne de godt gøre det lidt nemmere for os. Vi kæmper ikke kun for FCK, vi kæmper også alle de andre hold i Superligaen. De kunne godt hjælpe os lidt, men hvis ikke det sker, fortsætter vi bare med at arbejde og gøre os klar til de kommende kampe, sagde Carlos Zeca til bold.dk.

Læs også: Brøndby IF kan miste stjernespiller for nul kroner: På vej til Tyskland

FC Københavns program for de næste fem kampe ser sådan ud.

28/10: AGF – FC København
31/10: FC København – FC Nordsjælland
03/11: FC København – SønderjyskE
07/11: FC København – Dynamo Kiev
10/11: FC Midtjylland – FC København

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.


OVERSIGT

Scroll to Top