The perfect guide to the casino

Sidste år var han verdens bedste – nu er Real Madrid-stjernen ikke en gang på stemmesedlen

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Vildt billede fra van der Vaarts testimonial går viralt



Luka Modric blev sidste år kåret til verdens bedste fodboldspiller. I år er han ikke en gang på stemmesedlen.

Efter ti år med Cristiano Ronalod og Lionel Messi som vinder af prisen som verdens bedste fodboldspiller (Ballon d’Or) gik prisen sidste år til kroaten Luka Modric fra Real Madrid.

Men i år er midtbanespilleren ikke en gang på stemmesedlen blandt de 30 navne, som juryen kan stemme på.

Læs også: Nej, nej, nej: Fire PINLIGE fejl ved Zlatans statue

Det er noget af en nedtur, men forklaringen er meget simpel: Real Madrids nedtur med nul titler, en tredjeplads i ligaen og en tabt ottendedelsfinale i Champions League.

Der er heller ingen danskere blandt de 30 nominerede på listen. Christian Eriksens Tottenham nåede Champions League-finalen, men siden er både danskeren og holdet faldet noget sammen. Kasper Schmeichel er handicappet i konkurrencen af, at han spiller for Leicester, der ikke har været i nærheden af en titel i 2019, men som lige nu spiller godt i Premier League.

Læs også: Landsholdsstjerne tog sko på til 700 kr – Det kan ende med at koste ham 1,5 millioner kroner

Favoritterne er nok en gang Lionel Messi (Barcelona/Argentina) og Cristiano Ronaldo (Juventus/Portugal). Men Liverpools hollandske forsvarsbolværk, Virgil van Dijk, kan godt overraske i Ballon d’Or-afstemningen.

Ballon d’Or må endelig ikke forveksles med FIFA The Best-afstemningen for nylig, som Lionel Messi vandt.

I The Best-afstemningen stemmer alle landsholdenes trænere og anførere samt en journalist fra hvert land. Ballon d’Or-afstemningen er forbeholdt journalister. For Danmark er det Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, der stemmer.

Tidligere var de to afstemninger slået sammen, men France Football – der organiserer Ballon d’Or – trak sig ud af samarbejdet fra og med 2016-konkurrencen.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.


OVERSIGT

Scroll to Top