The perfect guide to the casino

Det spanske forbund slår fast: Barca mod Real er udsat

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Vildt billede fra van der Vaarts testimonial går viralt



Sæsonens første El Clásico mellem FC Barcelona og Real Madrid er udsat på grund af de uroligheder, der har præget Barcelona i de senere dage.

Det spanske fodboldforbund (RFEF) har fredag formiddag meddelt, at kampen mellem FC Barcelona og Real Madrid 26. oktober er udsat indtil videre. Det vides ikke endnu, hvornår kampen skal spilles.

I første omgang var der tale om, at kampen i stedet skulle spilles i Madrid, og at den modsatte kamp så skulle afvikles til foråret i Barcelona. Den idé var begge klubber dog imod, fordi turneringsplanen ville blive vredet skæv med for mange hjemme- og udebanekampe i træk.

Læs også: Nej, nej, nej: Fire PINLIGE fejl ved Zlatans statue

RFEF skriver, at det er op til FC Barcelona og Real Madrid at finde en dato at afvikle kampen på. De to klubber har indtil mandag til at blive enige, og kan de ikke det, dikterer RFEF en afviklingsdato.

Læs også: Landsholdsstjerne tog sko på til 700 kr – Det kan ende med at koste ham 1,5 millioner kroner

Tidligere har datoen 18. december været nævnt som mulig spilledato. Det er en onsdag, og der skal ganske vist spilles første runde i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, den dag. Men begge klubber er oversiddere i første runde, så datoen er ledig.

Urolighederne i Barcelona er opstået i kølvandet på mandagens domsafsigelser over de katalanske selvstændigheds-ledere, der fik mellem ni og 13 års fængsel for at have organiseret folkeafstemningen om katalansk uafhængighed for to år siden. Efterfølgende proklamerede de, at Katalonien vom selvstændig nation. Det er kun anerkendt af ganske få lande – heraf ingen i EU.

FC Barcelona spiller lørdag i Baskelandet mod Eibar, så kampen mod Real Madrid – der i forvejen er politisk ladet – ville altså have været den første kamp på Camp Nou siden domfældelserne.

Der er varslet flere demonstrationer på dagen.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.


OVERSIGT

Scroll to Top