The perfect guide to the casino

Preview: OB – AGF

OB tager imod AGF fredag d. 20/9-19 kl. 19 på Nature Energy Park i Odense.

Formen:
OB har ikke tabt deres seneste tre kampe, mens de også har holdt nullet og gjorde det senest i udekampen mod Silkeborg i 3-0 sejren. Det defensive har Jakob Michelsen altså fået til at fungere, men det har dog vist sig også at smitte af i offensiven. Fynboerne fik dog hul på bylden i Silkeborg, hvor Bashkim Kadrii fik scoret to gange i storsejren.

AGF har for alvor fundet melodien og har vundet deres seneste fem Superliga-kampe, hvor de ikke har lukket mål ind i nogle af kampene. Yderligere har de hvide scoret hele tre gange mod både Brøndby og AaB senest, hvorfor det er et AGF-mandskab i storform inden fredagens opgør.
De to hold ligger dog side om side i tabellen med 14 point, hvor AGF indtager 4. pladsen med en bedre målscore.

Forventede startopstillinger:
Jakob Michelsen ser ud til at må undværre Ryan Johnson Laursen, der fortsat er skadet, mens Jeppe Tverskov er tvivlsom pga. sygdom, men ventes at blive klar til fredagens opgør.

AGF ventes at være uden den tidligere OB-spiller, Nicklas Helenius samt William Eskelinen, der begge er skadesramte.

OB (3-5-2):
Christensen – Leeuwin, Tverskov, Lund – Lund, Opondo, Drachmann, Kløve, Barrett Laursen – Kadrii, Svendsen

AGF (4-3-3):
Jovanovic – Munksgaard, Tingager, Backman, Højer – Aminu, Poulsen, Blume – Bundu, Mortensen, Ankersen

De skal gøre forskellen:
David Nielsen har i den grad fået styr på sit mandskab, hvor specielt anfører, Niklas Backman har set stærk ud i defensiven. Mustapha Bundu stod for alle tre scoringer mod AaB og ser ud til at have ramt formen i øjeblikket, hvor han i de seneste kampe har været afgørende.

OB vil med garanti dels forsøge at kombinere sig igennem kæderne og dels prøve at finde Bashkim Kadrii i mellemrummene, som tidligere har givet succes i form af det direkte spil, mens Sander Svendsen tidligere også har vist målnæse og dygtighed foran mål. Holdet er vant til at løbe mange meter for hinanden og netop det bliver også afgørende i fredagens opgør.

Det kan vi forvente:
OB vil med stor sandsynlighed angribe gæsterne fra start og forsøge at holde i bolden og få kontrol over kampen. AGF vil formegentlig også prøve at være spilstyrende og gå efter alle tre point i Odense. Der vil derfor være gang i den i begge ender i en forhåbentlig målrig affære.

Sidst de to hold mødtes endte opgøret 1-2 i Aarhus, hvor OB løb med sejren efter at have været bagud. Om vi får endnu en medrivende omgang fredagsfodbold må tiden vise, men der er ikke nogen tvivl om, at der er lagt op til et brag af en kamp, når opgøret fløjtes i gang fredag kl. 19 på Nature Energy Park i Odense.

Footy.dk vil også være på stadion, når OB tager imod AGF, hvor vi vil dække kampen live og fange reaktionerne efterfølgende.

OVERSIGT

Scroll to Top