The perfect guide to the casino

FCK fik hjælp af sportspsykolog efter nederlaget til Røde Stjerne

Foto: Ritzau Scanpix


FC København fik onsdag morgen hjælp af klubbens sportspsykolog.

Tirsdag aften havde FC København utallige matchbolde, men det blev som bekendt Røde Stjerne, som fik den eftertragtede playoff-billet til Champions League-gruppespillet.

Det var derfor en flok utrolig skuffende FC København-spillere, som dagen efter mødte ind på træningsanlægget. Den dag havde hele holdet dog et stort møde med Ståle Solbakken og klubbens sportspsykolog Martin Langagergaard.

– Jeg må bare rose Martin (Langagergaard, red.). Han er fantastisk for os. Han en af mine bedste ansættelser i FCK, siger Solbakken ifølge Ritzau.

– Vi brugte ham både før og efter Røde Stjerne-kampen, og han har været rigtig, rigtig god. Han har haft en stor indflydelse, siger Solbakken.

Midtbanespilleren Jens Stage fortæller også, at det har været en stor hjælp af have sportspsykologen til rådighed. Han mener også at hele holdet allerede er kommet videre.

– Vi brugte sportspsykologen, men også hinanden for at komme op på hesten igen, siger han.

– Vi var selvfølgelig langt nede efter nederlaget, men vi viste mod Randers, at vi er oppe igen, siger Jens Stage.

Jonas Wind brændte det afgørende straffespark i tirsdags, men fredag aften blev han helten der sikrede FC København de tre point.

– Det var selvfølgelig ikke sjovt dagen efter skuffelsen, men jeg er rimelig hurtigt kommet videre. Jeg følte ikke, jeg skulle revanchere noget, siger han.

– Vi havde en god snak dagen efter, hvor vi blev enige om, at vi skulle hurtigt videre, og at man ikke skulle kunne se det på os, at vi tabte tirsdag, siger han.

– Vi vidste alle godt, at det var med at komme videre, og at vi stadig har Superligaen, vi skal vinde, siger Jonas Wind.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og Oddsprofit på Youtube.

OVERSIGT

Scroll to Top