The perfect guide to the casino

Jakob Poulsen kan ikke skifte til dansk klub – Her vil FCM-anføreren hen

Foto: Ritzau Scanpix


FC Midtjylland vil ikke lade Jakob Poulsen gå gratis til en anden dansk klub.

FC Midtjylland bekræftede i går, at Jakob Poulsen havde fået lov til at forlade klubben denne sommer, så han kunne slutte sin karriere på banen i stedet for på bænken, hvor han havde været hele opstarten.

Den 36-årige midtbanespiller får dog ikke lov til at vælge frit på alle hylder, for ifølge Ekstra Bladets oplysninger har han indgået en aftale med FC Midtjylland om, at han ikke kan skifte til en anden dansk klub.

Ulvene vil nemlig lade deres anfører gå på en fri transfer, men de ønsker ikke at forære ham til en konkurrent. Jakob Poulsen sigter derfor efter et eksotisk skifte, lyder det fra avisen.

Læs også: WTF-signing: Real Zaragoza bruger FC København-millionerne på glemt ‘verdensstjerne’


Jakob Poulsen har spillet 390 kampe i Danmarks bedste række, hvor han udover FC Midtjylland også har tørnet ud for Esbjerg fB og AGF.

Jakob Poulsen har i denne sæson fået sølle 18 minutter og startet alle kampe på bænken. I søndagens kamp mod AC Horsens var han helt ude af truppen, da han netop nu arbejder på at finde en ny klub.

Læs også: Romelu Lukaku og Inter er FULDSTÆNDIG ligeglade med Mauro Icardi

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og Oddsprofit på Youtube.

OVERSIGT

Scroll to Top