The perfect guide to the casino

Fattet OB-træner øjner Europa-billet efter pokal-exit: Jeg håber, at FC Midtjylland vinder pokalfinalen

OB formåede ikke at indfri drømmen om en pokalfinale, da de tabte med hele 4-0 til FC Midtjylland bl.a. efter et selvmål af Troels Kløve.

Jakob Michelsen og OB måtte se sig slået denne onsdag aften, hvor de blev smidt hjem med en ordentlig lussing på 4-0, da de løb ind i solide FC Midtjylland. OB-træneren var dog fattet og håber på, at pokalen går til midtjyderne, så 4. pladsen også skal spille i Europa i næste sæson.
– Jeg håber, at FC Midtjylland vinder pokalfinalen, for så bliver fjerdepladsen i slutspillet lige pludselig sjov, sagde Jakob Michelsen.

Jakob Michelsen mente, at hans hold var godt med, lige indtil Troels Kløve scorede i eget net på uheldig vis.
– I første halvleg var vi godt med, og FCM havde vel ikke en afslutning, men det var heller ikke nødvendigt, for vi scorede for dem. Det var op ad bakke, da vi kom ud til anden halvleg, og Onuachu scorede, og efter 3-0 var ballet forbi, og vi skal bare hjem uden at bruge kræfter, sagde Jakob Michelsen til EB.dk.

OB skal næste gang i aktion på søndag, hvor FC København venter i Odense.

OVERSIGT

Scroll to Top