The perfect guide to the casino

Referat: OB spillede sig tættere på toppen efter Kadrii-show i sejren over Vendsyssel

OB viste klassen og besejrede Vendsyssel med 2-0 uden problemer i lørdagens opgør på to mål af Bashkim Kadrii.

OB tog denne eftermiddag imod Vendsyssel i Odense, hvor OB med en sejr kunne overhale Esbjerg på 3. pladsen. Vendsyssel kæmper fortsat i bunden, hvor en sejr i den grad ville lune i den kolde tid.

Vendsyssel kom godt fra start, hvor de gik hårdt ind i duellerne, men med tiden fik OB sat sig bedre på kampen med en masse boldbesiddelse.

Kampens første scoring faldt til OB efter et flot angreb, hvor de fastholdt bolden efter et hjørnespark. På kanten af feltet fandt Casper Nielsen den hurtige Ryan Johnson Laursen, der kom stormende frem og sendte en hård bold ind over til Bashkim Kadrii, der rettede bolden i kassen til 1-0.

Efter en halv times spil var Bashkim Kadrii igen på spil, da han fra en meget skarp vinkel kanonerede bolden mod mål, som Nikolai Flø akkurat fik handskerne på og rettet ud til hjørnespark.

Efter pausen kom Vendsyssel ud med mere power og energi og forsøgte at trykke OB på fysikken.

OB så solide ud i defensiven og spillede mere direkte i form af kontrastød, hvor bl.a. Bashkim Kadrii havde et par fornuftige forsøg.

Midtvejs i 2. halvleg fik OB lukket og slukket opgøret. Casper Nielsen drev bolden frem i højre side og med sig fremragende overblik fandt han Bashkim Kadrii lige udenfor målfeltet, der resolut sparkede fynboerne på 2-0.

Målet virkede til at slukke håbet hos Vendsyssel, der ikke formåede at komme tilbage i kampen og dermed sluttede kampen med en 2-0 sejr til OB.

OVERSIGT

Scroll to Top