The perfect guide to the casino

Åge Hareide afslører: Derfor har jeg hverken udtaget Robert Skov eller Jacob Bruun Larsen


Åge Hareide har forklaret hvorfor, at de helt store unge talenter endnu engang ikke er blevet udtaget til A-landsholdet.

Da landstræner Åge Hareide mandag udtog landsholdet til de kommende Nations League-kampe mod Wales og Irland, var der i første omgang uden et par unge kometer.

Hverken FC Københavns Robert Skov eller Borussia Dortmunds Jacob Bruun Larsen blev udtaget, og landstræneren mener, de lærer meget af at spille på U21-landsholdet.

Det skabte stor overraskelse i går, da landstræner Åge Hareide udtog sin trup til de kommende Nations League-kampe. Han valgte nemlig endnu engang ikke at udtage hverken Robert Skov fra FC København eller Jacob Bruun Larsen fra Borussia Dortmund.

De to unge stjerner har ellers spillet et fantastisk efterår for begge deres klubber, og derfor havde mange gerne set, at de var kommet med til kampene mod Wales og Irland. Nu forklarer Hareide så, hvorfor at de i stedet skal spille for U21-landsholdet.

– Det er meget vigtigt for deres læringsproces at spille på U21-landsholdet. Det kan man se på de spillere, som har været med til en slutrunde med U21-holdet. De vokser af det – måske også mere end af at sidde på bænken på A-landsholdet, siger Hareide på dagens pressemøde ifølge Bold.dk.

– Det er vigtigt at spille kampe under Niels Frederiksen, og desuden skal de også have et hold, som skal konkurrere mod de bedste til sommer.

Åge Hareide siger desuden også på dagens pressemøde, at de unge og talentfulde stjerner skal slå nogle af de nuværende A-landsholdsspillere ud af truppen, og han synes ikke at der er nogle af de ældre spillere, som har spillet sig af holdet den seneste måned.

– De skal igennem en læretid for at komme med A-landsholdet. Vi har en gruppe spillere, som har været sammen i lang tid, og de, som vil ind på holdet, skal slå nogen af dem af.

Landstræneren er dog ikke et sekund i tvivl om, at nogle af de helt store U21-stjerner nok skal få en spændende fremtid på A-landsholdet en eller anden dag.

– Philip Billing, Robert Skov og Jacob Bruun Larsen er spillere, som skal banke på døren hele tiden, og så er spørgsmålet, hvornår vi skal åbne, siger Hareide.

– De skal gå igennem læretiden, og de skal vide, hvad det kræver at spille på A-landsholdet. Det er ikke bare sådan, at man spadserer fra U21-holdet og ind på A-landsholdet.

Vild byttehandel mellem Real Madrid og Chelsea under opsejling

Avis: Joshua Kimmich forlader Bayern München – Du gætter aldrig hvilken klub han skifter til

Er han lidt for kæk? Jonas Wind blev matchvinder mod Brøndby – Nu har han posted flabet billede på Instagram

Iskold Robert Skov jublede ned mod Sydsiden og fik kastet øl i hovedet: ‘Derfor gjorde jeg det’

Mest læste på footy.dk.

1. Engelsk stjernespiller spurtede 20 meter for at flæske Sergio Ramos
2. Officielt: Mestrene tilbyder Usain Bolt to-årig kontrakt
3. Så du det? Usmagelig aktion fra Sergio Ramos, mens bolden var langt væk
4. Smart klausul: Chelsea sidder med trumferne på hånden og kan snuppe Manchester Uniteds drømmespiller
5. Farvel, Sørloth: Crystal Palace vil hente kæmpestjerne med fortid i Manchester City

OVERSIGT

Scroll to Top