The perfect guide to the casino

FC Midtjylland ville gerne have Simon Tibbling: Nu taler han endelig ud om hele forløbet


Simon Tibbling har udelukkende fokuseret på fodbolden, og ikke hele denne transfersaga.

Der er ikke god stemning mellem Brøndbys og FC Midtjyllands ledelse efter sidstnævnte sendte et bud afsted på Simon Tibbling. Brøndby-ledelsen har således været ude og kritisere buddets størrelse samt seriøsiteten.

Hele sagen har været diskuteret heftigt, men det har ikke påvirket Tibbling, hvis man spørger ham.

Den svenske midtbanespiller har således blot koncentreret sig om fodbolden, og derfor har sagen ikke påvirket ham.

– Det har ikke rigtig påvirket mig. Når transfervinduet er åbent, sker der altid en masse. Der bliver altid skrevet om nye mulige spillere. Nogle gange er det mig, andre gange er det nogle andre, siger han til Bold.dk

– Det handler bare om at være i nu’et og koncentrere sig om at spille kampe og tage det kamp for kamp. Jeg fokuserer bare på at spille fodbold.

Tibbling takker i samme interview Brøndby-fansene for deres opbakning under kampen, men han afviser, at hele denne transfersaga gjorde kampen ekstra speciel.

– Der er altid tryk på på Brøndby Stadion. Det var en topkamp og FC Midtjylland er et godt hold. Det bliver altid nogle specielle kampe.

– Vi ville gerne have vundet og set over 90 minutter synes jeg også vi fortjente det. Men sådan er fodbold.

23-årige Simon Tibbling har kontrakt med Brøndby de næste 4 år, da den først udløber i sommeren 2022.

Læs også: HAHA! Superliga-stjerne med genialt tweet under Brøndby-FCM – Se det her

Læs også: Kunne score hattrick: Dette gjorde Lionel Messi, da han skulle skyde straffespark

Læs også: Rafael van der Vaart roser FCK-stjerne: Jeg har lært ham at spille fodbold

Læs også: Brøndby-fans amok på Twitter: Troels Bech GRILLER Claus Steinlein

OVERSIGT

Scroll to Top