The perfect guide to the casino

Jürgen Klopp forklarer: Derfor har jeg hentet denne dansker til klubben


Jürgen Klopp har på en pressekonference forklaret, hvorfor det var fornuftigt for Liverpool, at ansætte indkastspecialisten Thomas Grønnemark.

På pressekonferencen forud kampen mod Leicester City har Jürgen Klopp forklaret, hvorfor den danske specialist er blevet ansat af storklubben.

– Jeg synes ikke kun det er vigtigt for mig, da det er vigtigt for alle, sagde Klopp.

– For at være ærlig, havde jeg aldrig før hørt om en indkast-træner. Som fodboldtræner ved du meget om forskellige ting – jeg har selv været spiller, jeg har været træner siden jeg var omkring 18 år eller noget – men det betyder ikke, at jeg er en målmandsspecialist, og jeg er ihvertfald heller ikke en indkastspecialist.

– Jeg ved meget om forskellige bevægelser, som vi altid selv gjorde som spillere, men det var ikke 100 procent klart – måske er det min skyld – hvordan jeg kan forbedre manden med bolden.

– Da jeg hørte om Thomas, var det klart for mig, at jeg ville møde ham; da jeg så mødte ham var det 100 procent klart, at jeg ønskede at ansætte ham. Nu er han her, og vi arbejder sammen med ham fra tid til anden.

– Vi bruger så de ting han lærer os i løbet af ugerne, når han ikke selv er her. Vi bruger det selvfølgelig også til akademiet. Det er godt.

– Du kan ikke have nok specialister omkring dig. Jeg må altid være den fyr der træffer beslutningerne, om vi bruger alle disse specialister, men du kan ikke få nok. Vi har specialister angående fitness, medicin, ernæring, og nu har vi en til indkast.

– Han er en god fyr, for at være ærlig. Han har allerede gjort en forskel. Drengene kan lide det; når du har en der ved hvad han taler om hjælper det altid, når du vil forbedre noget.

Interviewet er fra Liverpools egen hjemmeside.

Læs også: FÆRDIG i Atalanta! Andreas Cornelius på vej til storklub

Læs også: Kæmpe Superliga-bombe fra morgenstunden: Bashkim Kadrii skifter til sin tidligere klub

Læs også: HAHA! FCK-fans gør Zornigers Brøndby til grin – Se det komiske billede her

Læs også: Deadline-day drama på Vestegnen: Ny spiller på vej – Denne midtbanespiller skifter

OVERSIGT

Scroll to Top