Overtidsscoring sikrede OB livsvigtigt point mod FC Midtjylland

FC Midtjylland formÃ¥ede ikke at fÃ¥ fuldt udbytte af dagens kamp, da MOB’s Nicklas Helenius bragede en udligning ind i overtiden til 1-1.

OB tog i søndagens sene Alka Superligakamp imod FC Midtjylland i kampen om vigtige point for begge hold. Kampens indledning var meget afventende, hvor de to hold skiftedes til at spille bolden rundt i egne rækker uden at komme frem til det helt store.

Gæsterne satte sig mere på spillet som kampen skred frem, mens OB lurede på boldtab, der kunne omsættes til kontrastød, hvor bl.a. Troels Kløve og Julius Eskesen havde et par fornuftige træf fra distancen.

Ulvene så skarpest ud, når det gjaldt dødbolde, hvor de således kunne trække de store drenge fra bagkæden med frem, men OB-defensiven stod imod og dermed var stillingen 0-0 ved pausen.

OB kom langt bedre ud efter pausen, hvor de trykkede gæsterne i bund og havde flere gode muligheder for at komme på måltavlen.

Hjemmeholdet fortsatte det gode spil og Anders K Jacobsen burde have bragt OB i front efter en lille times spil. Ryan Johnson Laursen kom fri på kanten og fik lagt en bold bagud i feltet, hvor en helt fri Anders K Jacobsen ramte kuglen en smule skævt, hvorfor bolden gik forbi målet.

Efterfølgende indskiftede midtjyderne Poul Onuachu og Gustav Wikheim i jagten på at hente alle tre point frem mod kampens slutfase og for at få bedre styr på spillet.

Med et kvarter igen fik gæsterne føringsmålet. Efter et fint pres fra gæsterne blev bolden hældt i fæltet, hvor Marc Dal Hende dukkede umarkeret op, hvorefter han let kunne bringe ulvene i front til 0-1.

Kort efter var OB tæt på at udligne. Troels Kløve drev bolden frem og trak ind i feltet og kom fri til afslutning, men et dårligt skud fik bolden til at ryge langt over mål i en ellers oplagt scoringsposition.

I de absolut aller sidste minutter formåede OB at fremtvinge den udlignende scoring. Et sidste pres i overtiden førte pludselig til et skud til Rasmus Festersen, der blev reddet af Jesper Hansen, hvorefter Nicklas Helenius opsnappede returen og bankede udligningen i kassen til 1-1, hvilket også blev kampens resultat.

OVERSIGT

Scroll to Top