The perfect guide to the casino

Tidligere United-spiller: Sir Alex Ferguson blev først venner med Wenger da Arsenal ikke længere var en trussel


Sir Alex Ferguson og Arsene Wenger er i dag gode venner og har stor respekt for hinanden, men sådan har det langt fra altid været.

Sir Alex Ferguson og Arsene Wenger har haft utallige kampe mod hinanden, mens de stod i spidsen for henholdsvis Manchester United og Arsenal. Det var dog ikke blot på banen, at de havde deres kampe, da der ved flere lejligheder har været spydige kommentarer i pressen.

De er dog sidenhen blevet gode venner, og nu afslører den tidligere United-angriber Andy Cole, at Sir Alex Ferguson begravede stridsøksen med Wenger, da Arsenal ikke længere var en trussel for United.

– Da Arsenal stoppede med at være en trussel for Manchester United, blev de venner. Der begyndte managerne at få et fuldmodent forhold. Af en eller anden grund faldt Arsenal ned af en klippe og var ikke længere titeludfordrer, sagde Cole ifølge talkSPORT.

Læs også: Transferchok fra Italien: Lazio udlejer Sergej Milinkovic-Savic til storklub for 303 millioner kroner

– De var ikke en trussel mod ham eller hans fodboldklub længere, så han behøvede ikke at være i karambolage med ham mere. De gjorde ikke ondt på ham.

– Jeg synes, at respekten mellem dem i dag er fænomenal, men det er kun fordi, at Arsenal stoppede med at være en trussel.

Der er stor respekt mellem de to træner-legender, hvilket også kom til syne, da Wenger ønskede Sir Alex god bedring i sin afskedstale på Emirates. Den skotske træner var nemlig indlagt med en hjerneblødning på dette tidspunkt.

Læs også: Hany Mukhtar kan forlade Brøndby for gigantisk millionbeløb: Her er hans frikøbsklausul

Læs også: FCK-fans gør grin med Brøndby-fans efter nyt N’Doye-show

Læs også: HAHA! Antoine Griezmann gør Sergio Ramos til grin på Instagram – Se billedet her

Læs også: Engang spillede han i FC København – Nu er han blandt VERDENS ti største talenter

OVERSIGT

Scroll to Top