The perfect guide to the casino

Tidligere Tottenham-spiller afslører: Pochettino er falsk og går bag om ryggen på dig


Younes Kaboul er langt fra lige så begejstret for Pochettino som så mange andre.

Younes Kaboul har været i England siden 2007, og han har derfor oplevet en del forskellige træner i sine 198 Premier League-kampe. Nu har han så i et interview udtrykt alt andet end begejstring for den nuværende Tottenham-træner Mauricio Pochettino, der ankom til klubben mens Kaboul var fast starter i midterforsvaret.

– Den ene træner, hvor tingene ikke gik godt, var Pochettino. På banen er der ikke en finger at sætte, for han var en god træner med en fodboldfilosofi og stil, som virker, siger Kaboul om Spurs-træneren i et interview med France Football.

– Men på det personlige plan er det noget andet. Han er falsk, for han kunne sige én ting til dig ansigt til ansigt og så sige noget fuldstændigt andet bag din ryg. Det brød jeg mig ikke om, hvilket jeg også fortalte ham. Det er det, fortæller Kaboul.

Da Mauricio Pochettino først kom til Tottenham startede Kaboul inde i de første 11 kampe, men efterfølgende spillede han ikke ét minut mere for London-klubben.

Kaboul har gennem sin tid i England optrådt for Tottenham, Portsmouth, Sunderland og Watford.

OVERSIGT

Scroll to Top