The perfect guide to the casino

Premier League-stjerne raser mod ungdommen: Unge spillere er forkælede og kender ikke til hårdt arbejde


Seamus Coleman har selv taget den lange og hårde vej gennem Irland til Premier League, og han er ikke meget for de forkælede akademispillere nu til dags.

Seamus Coleman har, udover perioden med sin forfærdelige skade, været en stor stjerne for Everton, da den irske højreback har været bundsolid og leveret fremragende præstationer. Han var også rygtet til Manchester United inden sin skade.

Nu er han så ude og rase mod en stor del af ungdommen, da de er alt forkælede og slet ikke forstår sig på hårdt arbejde.

– Det har uden tvivl ændret sig. Jeg kom hertil som 20-årig. Jeg snakkede, når jeg blev snakket til, jeg kæmpede, jeg holdt lav profil, og jeg forsøgte at gøre mit bedste til træning. Hvis jeg ikke trænede eller spillede godt, gik det mig på indtil den næste kamp, indleder Coleman over for iNews og tilføjer:

– Fodbold var alting. Nu ved jeg ikke, om unge spillere har den samme – jeg vil ikke sige respekt, for de er stadig respektfulde – men de har bare været en smule forkælede på akademierne. Det er alt, hvad de har kendt til: god mad i kantinen, fantastiske træningslokaler, vaskede trøjer, strømper i spilledragten. Voksne mænd skal tage deres vasketøj for dem efter kampene.

Coleman har da også kun store roser til overs for holdkammeraterne Leighton Baines og Phil Jagielka, da de begge ifølge Coleman er opvokset med hårdt arbejde og disciplin.

– Top spillere som Baines og Jagielka, som har været her i lang tid, voksede formentlig op med at vaske støvler og rengøre tribunerne og alt det andet, men det sker ikke i dag. Jeg føler bare, at der er en helvedes masse fodboldspillere, en helvedes masse akademispillere, som alle tror, at de går hele vejen, men virkeligheden er, at det gør de ikke.

– Man håber, at man opbygger gode mennesker, som kan gøre gode ting i deres liv og karriere, hvis de ikke klarer det (indenfor fodboldverden). Det er bare sådan, spillet har udviklet sig. Det er svært at stoppe.

Seamus Coleman ankom til Everton i januar 2009 fra Sligo Rovers.

OVERSIGT

Scroll to Top