The perfect guide to the casino

Agent afslører: Modric vil til Inter og være en stjerne i Serie A


Luka Modric har gennem flere sæsoner bevist sig selv, som én af de bedste midtbanespillere i verden.

Marko Naletilic er agent for Luka Modric, og han udelukker ikke, at Real Madrid-stjernen kan skifte til Inter i Italien.

– Inter Milan forsøgte at hente ham denne sommer, og Modric overvejede det stærkt, da han har kunne se Cristiano Ronaldos indflydelse på italiensk fodbold og alle elementerne omkring ankomsten, sagde agenten ifølge Tuttosport.

– Af en eller anden grund ønsker Modric at være en stjerne i Serie A med Inter. Lad os se. Jeg tror, at før eller senere vil Luka spille i Italien. Ligesom mange kroatere i hans alder voksede han op med at se italiensk fodbold.

Marko Naletilic får dog også lagt vægt på, at et skifte måske først kommer på tale når kontrakten med Real Madrid udløber i 2021.

Som agenten forklarede, så skulle Cristiano Ronaldos første tid i Juventus være nøglen til, at Modric overvejede en afsked med Real Madrid denne sommer. Ifølge Tuttosport så prøvede hans agent også, at få Real Madrid overbevist om et salg, da Inter stod klar med en løn på € 10 millioner pr. Sæson.

Florentino Perez har dog udelukket enhver mulighed for, at sælge Modric denne sommer, og han har tidligere henvist til kroatens frikøbsklausul på € 750 millioner.

OVERSIGT

Scroll to Top