The perfect guide to the casino

FCK-spiller vil gerne væk denne sommer: Ståle Solbakken har givet ham lov

 


 

Bashkim Kadrii er på vej væk fra FC København, og det bliver uden den store dramatik, da Ståle Solbakken har givet ham lov.

Bashkim Kadrii havde godt med succes i Randers FC i sidste sæson, men han har slet ikke fået spilletid for FC København i sæsonens første kampe. Nu forklarer han så, at der arbejdes på et klubskifte.

– Jeg har ikke spillet her i starten, så vi ser selvfølgelig på, om der er en mulighed for, at der kan skete et eller andet, og ellers har jeg jo stadig kontrakt her, siger Kadrii til Bold.dk

– Jeg ved ikke, hvor meget jeg havde forventet at spille, da jeg kom tilbage. Selvfølgelig er man altid skuffet, når man ikke spiller, men jeg ved, hvordan situationen er.


Ståle Solbakken er også helt klar på, at lade Kadrii skifte denne sommer, hvis der opstår en god mulighed for begge parter.

– Så længe han er her, gør han sit bedste, og hvis han ikke er her længere, er det, fordi vi sammen har fundet noget endnu bedre til ham, siger Solbakken.

Både udlandet og Danmark er aktuelt for Kadrii, der dog ikke vil lade sig udleje.

– Det bliver ikke et nyt lejeophold. Det bliver enten et permanent skifte, ellers bliver jeg her.

– Det skal være det rigtige på flere punkter. Jeg er også kommet lidt op i alderen, så det hele skal matche. Vi må se, om det bliver herhjemme, i udlandet eller her i FCK, siger Kadrii.

OVERSIGT

Scroll to Top