The perfect guide to the casino

Tysk EM-vinder: Mesut Özils landsholdsstop er kujonagtigt – Han burde være en mand og stille sig op

 


 

Fredi Bobic langer kraftigt ud efter Mesut Özil der i sidste uge annoncerede sit landsholdsstop.

Mesut Özil har som bekendt trukket sig fra det tyske landhold, da han efter sigende blev udsat for racisme i optakten op til VM. Det skete af både de tyske medier og det tyske fodboldforbund ifølge Arsenal-stjernen.

Fredi Bobic, der vandt EM med Tyskland i 1996, langer nu kraftigt ud efter Özil, da den tyske stjerne annoncerede sit landsholdsstop via de sociale medier.

– Helt ærligt, så er det her uudholdeligt for mig. Den her anklage om racisme svarer simpelthen ikke til virkeligheden – den beskyldning har chokeret mig. Jeg synes helt ærligt, at den måde, han har valgt at stoppe på, er en smule kujonagtig, siger Fredi Bobic til Bild.


– Han kunne have givet et interview et sted, på live tv. For os fodboldspillere er reglen: ‘Vær en mand og stil dig op.’

Hele den store saga mellem Mesut Özil og de tyske medier opstod, da stjernen mødtes med Tyrkiets præsident Recep Erdogan kort før VM, og også her har Fredi Bobic stor kritik tilovers for Özil, da han mener det var naivt eller blot et forsøg på at provokere.

– Jeg ville tillade sådan noget fra en spiller, der er 18 eller 19 år gammel, men en spiller, der har været i spillet så lang tid, er 29 år gammel og verdensmester, han må vide, hvordan der bliver set på sådan noget.

– Hvis han ikke ved det, så er han enten total naiv – og det kan jeg ikke forestille mig – eller så er han kalkulerende, og ville være provokerende. Jeg forstår, at han har to hjerter, der banker i brystet, men uanset hvad, så må han vide, at han har et stort ansvar.

Fredi Bobic er i dag sportsdirektør i Eintracht Frankfurt.

OVERSIGT

Scroll to Top