The perfect guide to the casino

Efter hattrick i Telia Parken: Der er stor forskel på N’Doye nu og dengang udtaler Ståle Solbakken

 


 

Dame N’Doye stemplede ind igen i Telia Parken med et hattrick over AaB søndag aften.

Dame N’Doye var her, der og alle vegne, da han sammen med FC København søndag aften vandt 4-0 over AaB. Angriberen stemplede ind i Telia Parken med et hattrick, og derfor fortsætter han hvor han slap, da han forlod FC Købehavn for seks år siden.

Ifølge Ståle Solbakken er der dog kæmpe forskel på 2012 og 2018-udgaven af Dame N’Doye. Det er dog ikke præstationerne på banen eller antallet af mål der er anderledes, men derimod alt hvad der sker udenfor banen.


– Der er stor forskel på N’Doye nu og dengang. Sidst måtte jeg passe på ham døgnet rundt, nu er han en voksen mand, han har familie, og han tager et stort ansvar i gruppen og er en lederfigur. Han er en anden person.

– Sidst arbejdede jeg lige så meget med ham uden for banen som inde på den, siger FCK-manageren til Ekstra Bladet og uddyber nogle af sine faste Dame N’Doye-indslag:

– Mødetider, mad, nu skal du lægge dig, og nu ringer du ikke, for jeg tager ikke telefonen. Der var meget at arbejde med.

Dame N’Doyes kontrakt med FC København udløber næste sommer, og begge parter har derfor indtil videre blot glæde af hinanden i denne sæson.

OVERSIGT

Scroll to Top